Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Danske Dagblades Forening vil under ingen omstændigheder pille ved dagbladsbranchens to vigtigste statsstøtteordninger, den direkte distributionsstøtte på 350 mio. kr. og den indirekte nulmomsordning til en anslået værdi på 1,1 mia. kr.

Ordningerne er ganske enkelt livsvigtige, særligt i branchens nuværende blødende tilstand, mener brancheforeningens adm. direktør, Ebbe Dal.

»Vi har ikke råd til at forestille os en radikal omlægning,« siger han.

Støtteordningerne er kommet i spil, efter at professor Anker Brink Lund og Rambøll Management præsenterede deres udredning om den danske mediestøtte og kom med deres bud på, hvordan den blev opdateret til nutiden.

Dagbladsbranchen har først nu meldt sin reaktion ud, og trods kampen for at bevare de nuværende ordninger åbner den en smal lem for fornyelse.

Midler med digitalt sigte
Dagbladene erklærer sig nemlig parate til, at en tredje ordning, Dagbladsnævnet, der har en grundkapital på 70 mio. kr. og en tilsvarende årlig bevilling, delvist åbnes for digitale medieformer.

Grundkapitalen skal fortsat reserveres dagblade, men overskydende midler fra de andre 70 mio. kr. skal primært have et digitalt sigte.

Det virker som en meget lille åbning?

»Det afhænger helt af, hvordan politikerne ser på det. Hvis man gerne vil give det eftertryk, er der forskellige muligheder,« siger Ebbe Dal med henvisning til sit forslag om at tage låget af erhvervslivets medielicens, som af en uvis årsag har et loft på 66 mio. kr. og bruge disse ekstra penge på puljen.

Nej til smagsdommere
Et andet forslag sigter også på at tage penge fra DR, nemlig ved at benytte nogle af de licensmidler, som DR bruger på sin internetvirksomhed, der længe har været en torn i øjet på dagbladene.

Internt i dagbladsbranchen har der samtidig været diskussion om, hvorvidt man vil kunne acceptere et fremtidigt kvalitetskriterium, hvor indholdet afgør, om man er berettiget til støtte, men noget sådant kræver som bekendt en eller anden form for smagsdommeri. Og det er branchen ikke klar til endnu.

»Vi mener ikke, at tiden er inde til en anden form for fordeling end objektive kriterier, men vi siger samtidig, at hvis vi er forsikrede i den næste medieforligsperiode, er vi parate til at drøfte det i den kommende periode,« siger Ebbe Dal.

Han forklarer, at det er ideologiske betænkeligheder, der får det til falde sådan ud, idet han ikke er nervøs for, om man vil kunne levere den krævede kvalitet. Om baggrunden for, at man vælger at holde så hårdt fast i de eksisterende ordninger, forklarer han, at det vil være skæbnesvangert at ændre dem.

Nulmomsordningen skaffer jo i bund og grund læserne en avis 20 pct. billigere, end den ellers ville have været, og distributionsstøtten på 350 mio. kr. om året er i normale år netop, hvad der skal til, for at branchen kan holde skindet på næsen økonomisk, og under finanskrisen er behovet naturligvis eklatant, lyder argumentet.