Seidenfaden var på vej mod glemslen

En søgning i nyhedsarkivet Infomedia afslører, at omtalen af Politikens chefredaktør er faldet støt efter Muhammed-krisen.
Ole Nørskov

 I de seneste dage har Tøger Seidenfaden, Politikens chefredaktør, været på alles læber, efter avisen onsdag valgte at overhøre Forsvarets anmodning og bringe hele bogen "Jæger - i krig med eliten" som et tillæg.

Det har foreløbig betydet, at Tøger Seidenfaden i september er blevet omtalt 89 gange i de øvrige danske dagblade mod 14 omtaler i samme periode sidste år.

En søgning, MediaWatch har foretaget i Infomedia, viser, at omtalen falder på et tørt sted. Gennem de seneste fire år har Tøger Seidenfaden nemlig fyldt mindre og mindre i det danske mediebillede. Vi har for sammenlignelighedens skyld søgt på årets første 8 måneder fra 2005 og frem.

Tilbage i 2005 - før Muhammed-krisen - var Tøger Seidenfaden kun omtalt sammenlagt 82 gange i de andre dagblade. Det ændrede sig markant efter det brandvarme efterår 2005, hvor Seidenfaden i den grad markerede sig i debatten om Jyllands-Postens tegninger.

Effekten fortsatte ind i 2006, hvor Seidenfaden sammenlagt i årets første 8 måneder blev omtalt 460 gange.

Siden er chefredaktøren blevet omtalt mindre og mindre med et foreløbigt lavpunkt i år med 134 omtaler indtil september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også