"Gratisaviserne bør ikke modtage distributionsstøtte". Kun en chefredaktør fra de seks lokale dagblade, MediaWatch har kontaktet, siger det så direkte. Men emnet dominerer også kollegaernes svar på, hvilke ønsker de lokale dagblade har til en ny mediestøtte.

Der skal ikke pilles ved hverken distributionsstøtten eller nulmomsen på bladsalget, siger chefredaktør for Skive Folkeblad Ole Dall og tilføjer:

"Gratisaviserne bør ikke modtage distributionsstøtte, og de nuværende midler til dem skal overføres til de betalte dagblade. I øjeblikket er pengene til gratisaviserne i høj grad med til at udhule distributionsstøtten."

Støtte til nyhedsskaberne
Holdningen går igen hos Medieselskabet Nordvestsjælland, der udgiver Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad. Her påpeger adm. direktør Mogens Flyvholm, at det er et problem, at støttepuljen ikke stiger i takt med, at den får flere ansøgere. Derudover bør støtten uddeles efter "bestemte kriterier", og et bud på de særlige kriterier, giver Klaus Dalgaard, chefredaktør for Helsingør Dagblad, i sit svar:

"Jeg mener, at mediestøtten i højere grad end i dag bør gives til de medier, der rent faktisk skaber de nyheder, som danskerne diskuterer på arbejdspladsen. Støtten skal ikke gives til de medier, der blot distribuerer andres nyheder. Alle undersøgelser viser, at fødekæden til de demokratiske diskussionsemner i Danmark, altså nyhederne, starter i de lokale dagblade, som har en utrolig betydning for historierne i for eksempel de regionale tv-stationer og andre større nyheds-formidlere."

På Bornholm er Dan Qvitzau, chefredaktør på Bornholms Tidende, rørende enig.

"Som udgangspunkt ønsker jeg ingen ændringer i mediestøtten. Hvis den endelig skal ændres, skal det være til fordel for seriøse, lokale dagblade, som i realiteten har påtaget sig en public service forpligtelse."

Baggrunden for, at mediecheferne langer ud mod reglerne for at få distributionstøtte er, at gratisaviserne Metroxpress og 24timer tidligere på året tilsammen modtog 34 millioner kroner i støtte. Det er cirka ti procent af den samlede pulje. De to gratisaviser lever nemlig op til kravene om at udkomme fem gange om ugen og at have minimum 50 procent redaktionelt indhold. Støttepuljen blev ikke af den grund hævet, og det gik ud nogle af de 'gamle' dagblade, der modtog mindre støtte.

Flere lokale dagblade står til at miste cirka 500.000 støttekroner fra Dagbladspuljen i 2009 sammenlignet med 2008.

Dagbladspuljen for 2009
I 2009 er Dagbladspuljen på 347,1 mio. kr. Den er fordelt med 312,2 mio. kr. til hovedordningen, 16,1 mio. kr. til supplementsordningen og 18,8 mio. kr. til overgangsordningen.

Dagbladspuljens hovedordning får 78 ansøgninger. 70 får tilskud fra hovedordningen, fire får tilskud fra supplementsordningen. Tilskud fra overgangsordningen fordeles i august 2010.

Se hitlisten over de aviser, der får mest i støtte på Dagbladspuljens site. Her kan man også læse mere om Dagbladspuljens støttekriterier.