Forlag: Politiken bryder ophavsret

Politiken krænker ophavsretten, når de uden om forlaget People's Press har offentliggjort en hel bog, skrevet af en tidligere jægersoldat.
MediaWatch

I dag gør Politiken hele bogen 'Jæger - i kamp med eliten' tilgængelig ved køb af avisen i modstrid med forlagets ønsker.

"Det er et meget dramatisk skridt, Politiken tager her. Det er et klart brud på vores ophavsret og går langt ud over citatretten," siger Jakob Kvist, kreativ direktør i ArtPeople, til Ritzau.

Forlaget gjorde det tirsdag eftermiddag klart, at de ikke ville acceptere en offentliggørelse af bogen, da Politiken orienterede dem om planerne. Nu kan et erstatningskrav komme på tale, men først skal forlaget have overstået den sag om fogedforbud imod bogen, som forsvaret har rejst krav om.

Politikens handling møder ikke opbakning fra chefredaktørerne på Jyllands-Posten og Berlingske Tidende.

Forsvarsminiser Søren Gade er heller ikke begejstret for Politikens offentliggørelse af bogen, som han mener "snigløber retssystemet". Det skriver politiken.dk.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også