Dagbladsnævn må puge flere penge

Dagbladsnævnet har besvær med at bruge sine opsparede midler, der ved årsskiftet var på 70 mio. kr. Nyt finanslovsforslag øger tilskuddene til Nævnet.
Tine Brødegaard Hansen

Dagbladsnævnet får i løbet af de næste fire år 14 mio. kr. ekstra tilført ifølge regeringens finanslovsforslag for 2010, skriver Danske Dagblades Forenings (DDF) nyhedsbrev.

Dermed har DDF haft held til at ophæve den fastfrysning af Nævnets midler, som regeringen ellers har holdt fast i. Den øvre grænse for hvor mange midler, der må hobe sig op har været på 75 mio. kr.

Indtil videre har Dagbladsnævnet dog ikke fået tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere til sine midler, der er løbet op i en opsparing på ca. 70 mio. kr. Det fik Helsingør Dagblads chefredaktør Klaus Dalgaard til at kritisere, at hans avis, der skal skære ned, for nylig fik afslag fra Nævnet, skriver journalisten.dk.

Før sommerferien foreslog medieordførerne fra socialdemokraterne og SF, at Dagbladsnævnets ubrugte midler skal gå til mindre dagblade som en særstøtte.

Dagbladsnævnet har tre formål: Støtte til nye bladprojekter, udviklingsprojekter og akut økonomisk hjælp dagblade der er lukningstruede.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også