Aktieugebrev: Søndagsavisen imponerer

Søndagsavisens halvårsresultat skranter, men Aktieugebrevet roser 2. kvartal og kalder aktien "ekstremt undervurderet".

Den første halvdel af 2009 afslørede i sidste uge et Søndagsavisen A/S, der fortsat har problemer med at tjene penge. Med et driftsoverskud på 6,6 mio. kr. kom koncernen dog betydeligt bedre ud af dette års andet kvartal i år end af det første, der endte med et driftsunderskud på 16,5 mio. kr.

Aktieugebrevet hæfter sig ved denne forbedring, der især skyldes en fremgang i omsætning og driftsoverskud på printaktiviteterne (avis- og distributionsforretning), som er steget fra 0,8 mio. kr. til 18,1 mio kr.

Forklaringen på fremgangen er formentlig lukningen af fire udgaver i Jylland i 1. kvartal, og det lover godt for årsresultatet, mener ugebrevet

"Med den seneste meget positive udvikling i den underliggende driftsindtjening ser vi i værste fald et nul-resultat i år med mulighed for et plus 20-30 mio. kr., hvis den positive tendens holder," skriver Aktieugebrevet, der roser ledelsen for en række effektiviseringer som lukningen af trykaktiviteter på Helsingør Dagblad.

De seneste regnskabstal er en af flere faktorer, der får Aktieugebrevet til at anbefale køb af aktier i Søndagavisen - en aktie, der ifølge ugebrevet er "ekstremt undervurderet".

Også udsigten til et frasalg af Søndagsavisens distributionsforretning nævenes som en af de gode grunde til at investere i Søndagsavisen A/S, som ugebrevet spår kursstigning både på kort og lang sigt. 

- LR
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også