Infopaq taber sag til dagbladene

Infopaq må ikke levere udklip fra dagbladene til deres kunder uden at få samtykke fra dagbladene, fastslår ny dom ved EF-Domstolen.
MediaWatch

Et juridisk slagsmål mellem dagbladene og Infopaq, der leverer nyhedsudklip fra blandt andet dagbladene til deres kunder, endte med at give bureauet knubs i EF-Domstolen. Det skriver comon.dk.

 Ifølge Danske Dagblades Forening er Infopaq forpligtet til at indhente tilladelse fra dagbladene til at bringe uddrag af nyhederne, også selvom uddraget blot er på 11 ord.

Infopaqs system fungerer ved at scanne dagblade og magasiner. En søgning på nøgleord i en given tekst tager de fem ord med som står før og efter nøgleordet. Men den metode kommer for tæt på orginalnyheden og er ikke tilladt uden samtykke fra aviserne, ifølge dommen fra EF-Domstolen.

Infopaqs direktør Jacob Meibom siger til comon.dk, at dommen ikke får økonomiske konsekvenser for bureauet, der i dag har indgået aftaler med stort set alle aviser og magasiner.

I en tidligere dom fra 2006 fik Infopaq ret.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også