Dagblade: Hver fjerde annoncekrone tabt

Dagbladene mister 218 mio. kr. i annonceomsætning i 2009, viser bureauprognose.
Ole Enggaard

Det er GroupM, der forudsiger den triste udsigt for dagbladenes annonceomsætning for hele 2009.

I forhold til dagbladenes omsætning formidlet af mediabureaerne i 2008 på 871 mio. kr., så betyder en nedgang på 25 procent et farvel til 218 mio. kr.i 2009.
 
GroupM er det koordinerende led i WPP's mediabureauer, og har en markedsandel på dagblade blandt mediabureauerne på mere end 50 procent.

Flere årsager til tab
Det strukturelle skift hos annoncørernes over til Internettet kan forklare en del af dagbladenes tab.

Men også den økonomiske afmatning har  en afgørende rolle på tværs af annoncørerne.

"Hos os er det ikke nogen specielle kategorier af annoncører, der har skåret. Alle større annoncører har skåret dagbladsbudgetterne", siger HeineJørgensen, direktør for Århus-afdelingen af Mediaedge:cia.

"Vi oplever beskæring af formater og i bredden af titler. Samtidig har dagbladene svært ved, at argumentere for ekstra indrykninger", er HeineJørgensens forklaring på faldet.
 
Rasmus Møller, print director på Mediacom i København, vurderer, at særligt kategorierne 'finans' og 'automobiler' har reduceret dagbladsannoncering.

"Annoncørerne i de kategorier bruger mindre og fokusere smallere, og ihøjere grad på sikre titler. Det går ud over regionale dagblade, der taber relativt mere end de landsdækkende", vurderer Rasmus Møller.

En sidste afgørende faktor, mediabureauerne i GroupM peger på, er dagbladenes nedadgående prisspiral. I takt med faldet i efterspørgslen er millimeterprisen faldet kraftigt i årets første måneder, og det fortsætter ind i andet halvår.

Den udvikling kan hverken det kommende kommunevalg elleret stort julesalg ændre på.  Dagbladene ender året med et tab af hver fjerde annoncekrone, forudsiger GroupM.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også