Pressens store personalefest.

Sådan beskriver Journalistforbundets fagblad, Journalisten, de 2000 medlemmers tilstedeværelse på Roskilde Festival. Påstanden om at dækningen er ude af proportioner og mediebyen tilmed betalt af de menige festivalgængere, har skabet debat på Journalisten.dk.

Her har bl.a. iByen-redaktør Martin Finnedal svært ved at genkende ”fed luksus og halvfulde journalister” i mediebyen.

”Billedet af festivalgæster, der må betale dyrt, for at mediefolk kan holde en branchefest passer simpelt hen ikke,” skriver Martin Finnedal i artiklens debattråd. 

Mediebyen skal betale sig selv
Roskilde Festivals talsmand, Esben Danielsen, deler heller ikke Jakob Elkjærs opfattelse af journalisternes tilstedeværelse i mediebyen.

”Det er fint, at man har en god debat internt, men jeg må betegne deres artikler som værende skrevet for at provokere. Selvfølgelig holdes der fest i mediebyen, men jeg møder rigtig mange, som laver rigtig meget i mange dage,” siger han.

Ud af de cirka 2000 danske mediefolk med adgang til det afgrænsede område i mediebyen, er godt en tredjedel såkaldte ombyttere. Det betyder, at de selv har betalt for billetten, men har fået armbånd via akkrediterede journalister eller festivalen selv. 

”Jeg forstår ikke rigtig kritikken. Hvis man ser på hvor meget dækning, medierne bruger på en fodboldkamp om søndagen, så må man også forvente, at dét, der foregår her, som er hundrede gange større, trækker mange journalister,” siger Esben Danielsen, som regner med, at det samlede antal medieakkrediterede ender på et tal mellem 3000-4000. 

Fagbladet Journalistens chefredaktør, Jakob Elkjær, bifalder i sin leder det gebyr for medieakkreditering på 400kr. per journalist, som Roskilde Festival har indført i år. Esben Danielsen fortæller da også, at der er planen, at mediebyen, som koster omkring en million kroner at drive, skal være så selvfinansieret som overhovedet mulig.

Esben Danielsen oplyser, at der er givet 1872 akkrediteringer og 1640 ombytninger, heraf  2350 danske. På nær enkelte medier med samarbejdsaftaler (DR, MTV mfl.) har alle betalt 400 kr. for akkreditering.

Med lidt hurtig hovedregning får festivalen 600.000kr., hvis 1500 journalister betaler for akkreditering. Dertil kommer leje af skurvogne og ekstrabetaling for bl.a. opbevaring. Derudover har festivalen solgt cirka 300 såkaldte 'special treatment'-billetter til virksomheder på grupper af ti til 6.200kr. per styk. 

En særlig buzz
Kulturredaktør på Berlingske Tidende, Mette Terkelsen, sender selv tre journalister og to fotografer ud på marken ved Roskilde, og hun har svært ved at få øje på de manglende proportioner.

Hun mener, at festivalen som Nordeuropas største af slagsen fortjener en solid dækning, specielt fordi læserinteressen er stor og kan aflæse på de mange klik, som Roskilde-historierne får.

”Det er sommerens største begivenhed, og vi dækker den både for dem, der deltager, men i lige så høj grad for alle de mange læsere, som sidder i sikker afstand hjemme på terrassen,” siger Mette Terkelsen, som betegner festivalen som mere end blot en kulturbegivenhed.

Hun understreger at journalisterne skal arbejde hårdt, og personalefesterne hører til i Pilestræde, selvom hun er klar over, at den specielle stemning på festivalen også har en afsmittende virkning på journalisterne.

”Roskilde Festival har sin egen mytologi, og den er der også for pressefolk. Fordi det er så kæmpe stor en kulturbegivenhed, så er der en særlig buzz, en særlig stemning,” siger Mette Terkelsen, der ser det som et ideal i denne tid at fortælle om en begivenhed, hvor så stort et antal mennesker er samlet for at lave noget fredeligt sammen.

Mere end nøgenløb
De store hovednavne, nøgenløb og årets vejr er blandt Roskilde-klassikere i de danske medier, men festivalen lægger også vægt på at give adgang til de mindre af slagsen, fortæller Esben Danielsen, som hvert år må luge grundigt ud i ansøgningerne.

”Målet er at opnå en mangefacetteret dækning af festivalen, som afspejler de mange aktiviteter, der foregår,” fortæller han og forklarer, at der også lægges vægt på de specifikke kompetencer, nogle journalister har for at kunne dække det pågældende års fokusområde. I år det naturligt nok klima og miljø.