Som chefredaktør for Midtjyske Medier udøver Dorthe Carlsen i disse dage kunsten at give nedskæringer et positivt perspektiv, efter at koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, har annonceret en spareplan til 60 millioner kroner, der indebærer, at op til 45 redaktionelle stillinger og ti kommercielle stillinger bliver skåret væk.

Fællesredaktionen for Midtjyske Mediers seks dagblade, som kommer til at ligge i Viborg, skal producere mere stof, der kan vinkles med lokale cases i byer som Århus, Viborg og Ringkøbing, hvilket har mødt kritik fra specialist i lokaljournalistik Peter From Jacobsen fra Update (Center for journalistisk kompetenceudvikling).

"Fællesredaktionen bliver på 12 til 13 journalister, mens de lokale mediehuse har redaktioner på mellem 30 og 60 personer, så vi ripper ikke de lokale mediehuse for medarbejdere, men de bliver færre, sådan er det med spareplaner," siger Dorthe Carlsen og uddyber fællesredaktionens rolle:

"Den kommer ikke til at presse historier ned over hovedet på de lokale redaktioner, men skal producere baggrund, statistik og knuse tal, når det gælder emner, der vedrører alle eller mange af vores lokale dagblade," siger Dorthe Carlsen.

Det kan gælde debatten om, hvad en ny støttepakke til erhvervslivet vil betyde lokalt. Men 'trafikken' kan også gå den anden vej, hvis en lokalredaktion eksempelvis bliver opmærksom på, at der er problemer med ældreplejen. Går de igen i andre lokalområder, kan fællesredaktionen producere baggrundsstof til alle.

Færre vagthunde kan stadig holde vagt
Om dagbladene skal udkomme færre dage, er ikke noget, der bliver overvejet "på nuværende tidspunkt", siger Dorthe Carlsen. Selvom Midtjyske Medier skærer til og styrker fællesressourcerne, er lokalredaktionerne ikke truet på livet.

"Jeg kan ikke fremsætte garantier og slet ikke i disse tider, men vi tager vores rolle som en del af den demokratiske proces alvorligt. Det vil være skrækkeligt, hvis for eksempel Viborg ikke har en lokal vagthund. Hvem skal ellers sætte fokus på lokale problemer og sikre, at politikerne gør, som de skal?"

Den rolle må unægteligt blive sværere, når der er færre journalistiske vagthunde på lokalredaktionerne.

"Nej, det kan hurtigt blive en akademisk diskussion om, hvad der er god lokaljournalistik. Vores chefredaktører er lokale personligheder, der udtrykker sig i ledere og debatter, og redaktionerne kan stadig være forankret i lokalmiljøet, selvom de bliver lidt færre. Vores fokusgruppeundersøgelser har vist, at selvom læserne efterspørger lokalstoffet, vil de have det sat i et større perspektiv. Når et slagteri i Struer lukker, er det også historien om, at landmændene sender deres grise til slagtning i Tyskland. Den type perspektiver kan fællesredaktionen hjælpe med," siger Dorthe Carlsen.

Besparelser hentes på papir, energi og biler
Ud over ledelsens forventning om at spare i alt 55 stillinger væk, er omkostningsstyring på alle områder fra energiforbrug til avisernes sideantal på dagsordenen.

"Effektiv sidetalsstyring, hvor alle de lokale mediehuse lægger sig fast på et antal sider de vil udfylde, sparer spild af dyrt avispapir. Vi ser på om tillæg kan trykkes ind i avisen, så vi sparer en trykgang. Vores printere er indstillet til kun at trykke sort/hvid kopier, vi har fået automatisk lysslukning og systematiserer leasingen af biler til medarbejere, så vi ikke skal betale dyre kørselspenge. Det handler om mange bække små."

Men skyldes den seneste spareplan primært, at annoncemarkedet er i krise, eller er lokaljournalistikken også i krise? Ifølge Dorthe Carlsen ville de journalistiske omstruktureringer være kommet krise eller ej, de er gennemtænkte og del af en større proces, der også involverer, at alle journalister skal være flermediale og mobile, såkaldte 'mojos'.

"Der er ikke noget panik over spareplanen, den er et forsøg på at lave en strukturel ændring, så vi kan spare nogle stillinger og stadig sikre den lokale tilstedeværelse."