Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Selv om regnskabet skulle have ramt offentligheden i sidste måned, lader regnskabet fra Berlingske Medias ejer Mecom fortsat vente på sig. Selskabet afviser, at der skulle være problemer med at få revisorerne til at skrive under på det kommende årsregnskab for 2008.

Medie-investeringsselskabet har allerede tre gange siden december måttet købe sig til mere tid hos bankerne for at undgå at overtræde sine aftaler - selv om der er solgt aviser i Norge og Tyskland for i alt 1,6 mia. kr. Alligevel er det påkrævet med nye kreditfaciliteter, da selskabet fortsat har en gæld på mere end tre mia. kr. trods de to frasalg.

Derfor har de to frasalg ikke gjort Mecom i stand til at overholde sine bankaftaler, hvorfor man netop nu arbejder på at diskutere nye lånebetingelser, der kan sikre virksomheden ny luft.

Sidste år præsenterede Mecom sit årsregnskab den 13. marts, og det var også skemasat til marts i år, men i første omgang har frasalg af tyske og norske aktiviteter forsinket regnskabet, og nu er al fokus sat ind på at få en ny aftale i stand med bankerne.

»Ledelsens tid bliver forståeligt nok brugt på at få en ny aftale i hus med bankerne. Der er ikke noget om utilfredse revisorer,« siger Brigitte Trafford, der repræsenterer Mecom via kommunikationsvirksomheden M Communications.

Hun siger samtidig, at der ikke er fastsat en ny dato endnu, men at det vil blive fremlagt i løbet af april.

»Usædvanlig tavshed«
Ifølge medieanalytiker i Argo Securities, Henrik Schultz, er det højst usædvanligt, at Mecom ikke har meddelt, hvorfor regnskabet ikke er dukket op.

»Nogle gange siger man, at regnskabet er på vej, og melder en ny dato ud. Andre gange at revisoren tvivler på, at man er i stand til at drive virksomheden videre uden ny kapital, men det er ret usædvanligt, at man bare holder sin kæft,« siger han.

Henrik Schultz peger på, at det for en børsnoteret virksomhed er passende at sende sit årsregnskab på gaden senest med udgangen af første kvartal

»Og nu er vi i andet kvartal, så det er svært at konkludere andet end, at der er et problem med at få revisorerne til at skrive under. Det hænger sikkert sammen med behovet for ny kapital, men de har bare ikke sagt noget,« siger analytikeren.

Han får opbakning af en anonym Mecom-analytiker fra London.

»Hvis de skulle aflægge årsregnskab nu, ville de overskride deres lånebetingelser, de såkaldte ”covenants”, og de kan derfor ikke aflægge regnskab som ”going concern”,« siger analytikeren, der peger på, at det er svært at nå til enighed med bankerne i det nuværende marked, da bankerne som bekendt også er pressede.

En anden løsning, der kan være med til at sikre Mecoms fremtid, er en aktieemission, og det er man gået i gang med at kigge på.

Det kræver imidlertid tilsagn fra aktionærerne, som skal spytte flere penge ind for at opretholde deres ejerandel.

Spørgsmålet er, om det har interesse, da investorernes nuværende investering stort set er værdiløs, efter at Mecoms groggy aktiekurs igennem mere end et år er blevet sendt længere og længere ned.

Bunden blev nået lige op til årsskiftet i kurs 0,7 pence, og selv om kursen siden da har haft enkelte opture, prissætter aktiemarkedet for tiden en Mecom-aktie til beskedne 3,75 pence.

Alt i alt gør det det helt påkrævet med ny kapital.

»Hvis Mecom ikke får nogen penge overhovedet, er det svært at se, at de overlever på længere sigt - så er det bankerne, der kører butikken,« siger London-analytikeren.

Henrik Schultz supplerer:

»Bankerne sidder med nøglen og kan sende selskabet i betalingsstandsning.«

Han mener dog, at de tre udsættelser måske kan tolkes som et tegn på, at bankerne fortsat er til at tale med - ellers havde de måske allerede sagt stop.

Ved de to seneste forlængelser af bankaftalen har det været gratis for Mecom at forlænge fristen, men tilbage i december kostede det 2,5 mio. euro og en ekstrarente på 1,75 procentpoint.

Ved siden af den finansielle situation er der opstået et helt andet problem, som ikke blot rammer Berlingske, Montgomery & co., men hele mediebranchen: Indtjeningsgrundlaget er svundet ind, annoncemarkederne er helt til rotterne, og eksempelvis danske dagblade ligger 35 pct. under sidste års niveau. Det kan få banker og investorer til at sige, at nok er nok.