Midtjyske Medier skal spare 60 mio. kr.

Berlingske Media fyrer 55 medarbejdere i Midtjyske Medier og iværksætter en spareplan til 60 mio. kr.
Tine Brødegaard Hansen

Lokalaviserne lider i det faldende annoncemarked. Det kaster nu en drastisk spareplan af sig for Berlingske Medias seks lokale dagblade og 20 ugeaviser i Midtjyske Medier, skriver koncernen i en meddelelse. Årsagen er en "markant nedgang" i annonceomsætningen i det midtjyske.

Spareplanen til 60 mio. kr. betyder blandt andet, at en fællesredaktion skal producere mere fællesstof og at 45 redaktionelle og 10 kommercielle stillinger bliver nedlagt.

I meddelelsen siger koncernchef Lisbeth Knudsen:

"Berlingske Media har stor tiltro til de lokale udgivelser og anser dem for at spille en afgørende væsentlig rolle i forhold til at holde gang i det lokale demokrati."

I dag har ledelsen for de midtjyske medier indledt forhandlinger med tillidsfolkene. Forhandlingerne forventes afsluttet omkring den 22. april.

Særligt Århus Stiftstidende er underskudsgivende. I 2. halvår 2008 mistede avisen ni procent af oplaget, sammenlignet med 2007.

Også et andet regionalt mediehus, Fynske Medier, har iværksat en spareplan til 45 mio. kr.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også