Nyhedsavisens direktion havde ikke styr på forretningen

Nyhedsavisen tidligere chefredaktør, David Trads, fastholder i et læserbrev sin anklage mod Nyhedsavisens tidligere direktion.
MediaWatch

Tidligere chefredaktør på Nyhedsavisen, David Trads, mener, at direktionen på Nyhedsavisen ikke havde styr på forretningen. Og det var en af grundene til, at han forlod avisen.

Det skriver han i et læserbrev i Weekendavisen i en kommentar til avisens anmeldelse af den nye bog om Nyhedsavisens korte, men turbulente historie: 'Alt går efter planen, sagaen om Nyhedsavisen'.

Selv om David Trads var en del af ledelsen på avisen, så havde han svært ved at få fat i budgettet. Direktøren og bestyrelsesformanden ville ikke udlevere budgettet til ham.

Trads truede derfor med at sige op, hvis han ikke fik budgettet.

"Den barokke situation - at jeg som en del af ledelsen skulle have så meget besvær med at få udleveret det samlede budget - betragtede jeg som endnu et bevis på, at direktionen overhovedet ikke havde styr på sin del af forretningen," skriver Trads i læserbrevet.

Han fik dog til sidst Nyhedsavisens budget udleveret, men han har ikke afleveret det videre til sin nuværende arbejdsgiver, Berlingske Media.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også