Børsen klar med spareplan til 20 mio.

Flotte oplagstal redder ikke dagbladet Børsen gennem krisen. Avisen siger nu farvel til otte medarbejdere og indleder million-stor spareplan.
Tine Brødegaard Hansen

Fire medarbejdere fra det redaktionelle område samt fire medarbejdere fra det kommercielle område på dagbladet Børsen må se sig om efter nye job. Fyringerne, der er de første i 15 år, er led i en spareplan for 2009 på sammenlagt 20 millioner kr., der skal opveje de faldende annonceindtægter.

Årsagen er den kraftige tilbagegang på annoncemarkedet, der i februar måned var på 35 procent for dagbladene sammenlignet med februar sidste år.

"Vores annoncefald er knap så stort som faldet for det samlede dagbladsmarked, men tæt på. Jeg har budgetteret med en annoncenedgang, men ikke en, der var så stor," siger ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Leif Beck Fallesen til MediaWatch og tilføjer:

"Det er nok til, at vi kan fastholde vores overskud i år under forudsætning af, at annocemarkedet ikke bliver værre," siger Leif Beck Fallesen.

Efter medarbejdermødet tidligere på dagen er medarbejderne vendt tilbage til arbejdet.

Børsen har i alt 236 ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også