USA: Konkurstruet avisudgiver køber dansk

Dansk selskab sælger redaktionelt system til medieselskabet Tribune Company, der gik i betalingsstandsning i december.
Tine Brødegaard Hansen

Danske CCI har netop indgået en aftale med amerikanske Tribune Company om et omfattende redaktionelt styresystem, kaldet 'NewsGate System', til hele Tribune gruppen.

Tribune Company gik ellers i betalingsstandsning tilbage i december 2008, via en såkaldt Chapter 11 begæring. Situationen har ikke ændret sig, men aviser som Chicago Tribune og Los Angeles Times udgives fortsat.

CCI's samarbejde med Tribune Company forløber også helt normalt, oplyser CCI.

CCI NewsGate system giver mulighed for indholds-deling på tværs af titler og platforme, hvilket forventes at give besparelser til det pressede medieselskab, siger Paul Mitnick, Tribunes vicepresident for business applications i en pressemeddelelse.

The Tribune Company er USA's største medieselskab hvis aktiviteter dækker aviser (8), internet og tv-stationer (23). Deriblandt nogle af USA's mest læste aviser som Los Angeles Times og Chicago Tribune. Gruppen ejer også et base ball team (Chicago Cubs) og har 20.000 ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også