Sparerunde på Information

Nicheavisen må spare som følge af et faldende tilskud i distributionsstøtte.
MediaWatch

MetroXpress og 24timers adgang til offentlig støtte betyder, at der ikke er lige så mange støttepenge tilbage til Information. Derfor må avisen nu spare og nedlægge redaktionelle stillinger, skriver Information.

Loven giver nemlig også landets gratisaviser mulighed for at søge støtte, og de er på den baggrund i år tildelt godt 34 mio. kroner, hvilket i indeværende år vil betyde, at Information mister mellem 2,4 og 2,8 mio. kroner i tilskud.

Det er man naturligvis ikke begejstrede for i Information. Chefredaktør Palle Weis argumenterer for, at gratisavisernes ret til at være på markedet er "uomtvistelig", men at det ikke er uomtvisteligt, "at man med offentlige midler belønner aviser, der udelukkende er sat i verden for at tjene penge," som han skriver.

Palle Weis ærgrer sig endvidere over, at Information nu må ud i en sparerunde, selvom avisen de sidste tre-fire år har haft fremgang i abonnementstal, annoncesalg, omsætning og overskud.

Kimen til Informations sparerunde ligger tre år tilbage, da man i forbindelse med bortfaldet af portostøtten til dagbladene oprettede en fælles pulje til distributionsstøtte under Kulturministeriet.

Puljen, der er på cirka 320 mio. kroner, skal sikre den landsdækkende distribution af dagbladene, så det for eksempel ikke er dyrere at levere et eksemplar af Information i Bjerringbro som på Østerbro.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også