Jalving: Berlingske er et ulideligt mainstream-medie

Mikael Jalving, der nu rykker til Jyllands-Posten, var træt af Berlingske, og mener, at han alligevel var blevet fyret fra avisen.En af årsagerne til, at Groft Sagt-skribenten Mikael Jalving har valgt at lægge Berlingske Tidende bag sig, er, at han gennem en rum tid har været træt af avisen.
MediaWatch

Mikael Jalving, der nu rykker til Jyllands-Posten, var træt af Berlingske, og mener, at han alligevel var blevet fyret fra avisen.

En af årsagerne til, at Groft Sagt-skribenten Mikael Jalving har valgt at lægge Berlingske Tidende bag sig, er, at han gennem en rum tid har været træt af avisen.

"Jeg har længe haft det sværere og sværere med Berlingske Tidende, og det er ikke blevet bedre, efter at Lisbeth Knudsen kom til. Jeg kan næsten ikke holde ud at læse Berlingske Tidende længere, som er blevet et ulideligt mainstream-medie," siger Jalving i et interview til journalisten.dk.

Jalving skal fremover være en af spydspidserne i JP's satsning på opinionsstoffet. Selv mener han, at det var på tide at gå - for risikoen for fyring var høj, mener han.

"Jeg var godt klar over, at jeg muligvis var den næste i rækken. Men jeg har længe gerne villet væk fra Berlingske Tidende, og at Lars Hedegaard blev fyret sidste år, er egentlig bare symptomatisk for avisens drejning," siger han.

Den udtalelse undrer imidlertid Jalvings nu forhenværende redaktør, Kristian Mouritzen.

"Der har ikke været tale om at fyre ham, hvorfor fanden skulle vi dog det? Han har udtrykt stor glæde over for mig for at være på avisen. Så han har bare fået et bedre tilbud, sådan er det bare," lyder det fra Mouritzen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også