Norsk dagblad på gaden med gratisavis

30.000 gratis eksemplarer af avisen Dagbladet blev i går uddelt i Oslo-området pakket ind i otte siders annoncer for Tele2.
MediaWatch

Trods skrækhistorierne fra gratisavismarkedet i Danmark, som det norske mediesite Kampanje.com direkte skriver, har en norsk avis for første gang testet gratismodellen i Oslo-området.

Teleselskabet Tele2 har købt plads i en otte siders annonceavis der er hæftet uden på Dagbladet og med Dagbladets logo på forsiden, som i går blev uddelt i et ekstraoplag på 30.000 gratis eksemplarer.

Tele2's gratis ekstraoplag og annonceavis er et symbol på teleselskabet prispolitik og sker for at "give noget tilbage til kunderne", siger adm. direktør i Tele2 Haakon Dyrnes i en pressemeddelelse, skriver Kampanje.com.

Han opfordrer til, at såvel annoncører som medier tænker 'ud af boksen' i et marked med faldende annoncepriser.

Konkurrenterne hos VG har prøvet noget lignende, men ansvarlig redaktør Bernt Olufsen i VG understreger, at en satsning på gratisaviser ikke er aktuelt.

- MediaWatch

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også