Oplag: Forfærdelig december

Danskerne flygter fra de betalte dagblade i voldsom fart. Berlingske Tidende styrtbløder, mens B.T. og Ekstra Bladet var decembers "positive" nyheder.
MediaWatch

De seneste salgstal fra de betalte danske dagblade er mere hårrejsende end en Stephen King-roman. En række aviser mister købere i hidtil uset omfang.

Værst ser det ud for Berlingske Media som indtager de tre øverste pladser på listen over aviser med negativ vækst. I procent er Randers Amts Avis hårdest ramt, men i faktiske tal er situationen på Berlingske Tidende langt værre. I december 2007 solgte Berlingske Tidende i gennemsnit 120.354 eksemplarer på hverdage. I december i år er tallet nede på 102.640 eksemplarer.

Her er listen over de hårdest ramte aviser målt i faktisk tal:

  1. Berlingske Tidende: -17.714 aviser på hverdage.
  2. Jyllands-Posten: - 10.952
  3. Nordjyske: -6.750
  4. JydskeVestkysten: -6.432
  5. Fyens Stiftstidende: - 4.156
  6. Århus Stiftstidende: -3.940
  7. De Bergske Blade: -3.655
  8. Politiken: -1.861

Kun Børsen, Information og Der Nordschleswiger havde fremgang i december målt i forhold til 2007 - og fremgangen var ganske beskeden. Til gengæld kan man regne det som en positiv nyhed at B.T. holder status quo og Ekstra Bladet kun går en anelse tilbage. Omvendt ville tallene renset for Stein Bagger-effekten med sikkerhed have set anderledes ud.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også