Både Forbrugerrådet og detailhandlen har stillet sig på bagbenene efter at være blevet præsenteret for økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens (K) forslag om fra næste jul at gøre rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer lovlige i Danmark.

Og grønt lys for rabatkuponer vil uvægerligt vende op og ned på det tilbudsmarked, vi kender, erkender ph.d.-stipendiat ved Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS) Lars Bech Christensen.

Hvor detailhandlen i dag har stor succes med tilbudsaviser, som bruges af op imod 70 pct. af befolkningen, kan både detailhandlen og dens annoncører i skikkelse af producenterne imidlertid drage nytte af rabatkuponernes anderledes og langt mere målbare form for markedsføring.

"Man får nogle flere informationer om efterspørgslen, fordi du jo kan se, hvor mange af de trykte kuponer, der bliver brugt til den enkelte vare. Kuponer får de mest prisfølsomme forbrugere op på mærkerne, så teoretisk er kuponmediet godt til at få afdækket prisfølsomhed hos forbrugerne ," siger Lars Bech Christensen til MediaWatch.

Alternativ til tilbudsaviser
Samtidig kan rabatkuponer gavne producenterne ved at tilbyde et alternativ til tilbudsaviserne, mener han.

Visse traditionelt stærke varemærker kan med tiden nemlig være blevet svækket som følge af prisaftaler mellem producenten og detailhandlen – aftaler, som påbyder, at varen for eksempel skal sættes på tilbud et givent antal gange om året for at optræde i tilbudsavisen.

"Hvis denne producent får mulighed for a bruge kuponer i stedet, kunne det måske skifte noget af magten fra detailhandlen og over på producenten igen. Producenten får altså en større mulighed for at vælge medie," bemærker Lars Bech Christensen.

Detail på hælene
Dermed kan kuponmediet reelt udfordre reklameavisen som et stærkt tilbudsmedie, hvilket formentlig er en væsentlig del af forklaringen på detailhandlens modstand over for Lene Espersens lovforslag.

"Det vil forsinke ekspeditionerne i butikkerne, og der er risiko for utilfredse kunder, som ikke får rabatten, fordi de har glemt at få kuponerne med. Vi ved fra udlandet, at kuponerne er svære at holde ude, hvis der ikke er lovgivning imod det," udtaler således direktør i Dansk Erhverv Kim Munch Lendal i en pressemeddelelse.

Sammen med Forbrugerrådet har brancheorganisationen lavet et fælles høringssvar, som også kritiserer den sene udmelding i forhold til, at forslaget som en del af EU's servicedirektiv har været undervejs i et par år.

Kuponer og avis i ét
I lyset af detailhandlens store succes med tilbudsaviser som en indarbejdet del af markedsføringen, kan Lars Bech Christensen fra CBS godt forstå branchens uvilje i forhold til legaliseringen af rabatkuponer.

"Det vil indebære en væsentlig ændring og betyder, at man i detailhandlen skal vurdere, om man er nødt til at give sine leverandører bedre tilbud i forhold til reklameaviserne for at få dem tilbage hertil," siger han.

En løsning på problemet kunne ifølge eksperten være at integrere tilbudsaviser og rabatkuponer som et fælles annoncemedie, hvor rabatkuponer i selve tilbudsaviserne kunne blive et stærkt medie for både detailhandel og producenter. 

Politisk modstand
Lovforslaget skal hindre en forvridning af konkurrencevilkårene i overensstemmelse med det fælleseuropæiske servicedirektiv, som Danmark vedtog for to år siden, og som direkte pålægger medlemsstaterne at undlade at håndhæve forbud som de danske.

"Forbuddene udgør en potentiel hindring af den fri udveksling af tjenesteydelser, dvs. at de vurderes at begrænse retten til at levere tjenesteydelser på midlertidig basis i Danmark," skriver Økonomi- og Erhvervsministeriet i sit udkast.

Forslaget har indtil den 5. december været i høring hos en lang række parter, blandt andre altså Forbrugerrådet og Dansk Erhverv, og er endnu ikke fremsat i Folketinget, hvor det på forhånd møder modstand.

Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht kalder således udspillet "et udtryk for en uerfaren minister, der endnu ikke kender sit ressortområde godt nok til at vide, at forbrugerbeskyttelse i Danmark altid bør går forud for snævre erhvervsinteresser".