Kim Minke er medieforsker og tidligere rektor på Journalisthøjskolen, han er mildt sagt ikke enig, når Media Director i Deloitte, Gorm Wesing Flyvholm, ikke mener at høje avispriser udgør et problem. En avis er ikke et produkt, der kan sammenlignes med håndsæbe, for avisen bliver mindre værd jo færre der køber den.

"Når Wesing Flyvholm siger, at det ikke gør noget at accellerere oplagsfaldet ved prisstigninger, hvis man får en højere pris for et mindre oplag, fordi bliver målgruppen mere unik, så er det at spille hasard med den politisk-demokratiske begrundelse for momsfritagelse og distributionsstøtte. Den falder bort, hvis man tilslutter sig et rent økonomistisk syn på dagbladsmediet," siger Kim Minke.

Diskussionen om danske dagblades tårnhøje priser blev skudt i gang af Fagbladet Journalisten. Dagbladenes rolle vipper mellem det eksklusive versus det folkelige. Flere røster hæver, at dagbladenes rolle som omnibusmedier er udspillet og overtaget af gratismedier.

Gorm Flyvholm siger jo, at aviserne er til stede på mange andre platforme end papiravisen, hvor de er gratis, så de er stadig tilgængelige for mange af de læsere, der måske alligevel ikke gider at læse avisen?

"Den støtte dagbladene modtager går til papiravisen, både når det gælder momsfritagelsen og distributionsstøtten, de medvirker til, at man kan opretholde de store redaktioner. Man bliver nødt til at tænke mediehusenes økonomi som en totalitet af abonnement, løssalg, annoncer, offentlig støtte og øvrige indtægter. Det nytter ikke at advokere løsninger, der fejer det ene af benene væk."

Hvis politikerne beslutter at pille ved støtten, er det vel en meget god strategi at tænke i alternativer?

"I det politiske valg om den fremtidige mediestøtte, vil man stadig tage udgangspunkt i mediernes demokratiske funktion. Det er den eneste begrundelse for støtten, hvis dagbladene gør sig selv til et repertoire af nichemedier for de mest velstillede, vælger de selv et scenarie uden støtte. Der skal stadig være plads til nichemedier, men hvis ikke der er en grad af omnibus-tankegang i dagbladsverdenen, har de ikke kinamands chance for at bevare politikernes opbakning."

Kim Minke mener kun, at der er plads til få niche-medier i Danmark, og når man taler lokalt og regionalt holder tankegangen ikke, de aviser har behov for en høj dækningsgrad. Derudover består en del af værdien af et dagblad i, at andre mennesker også læser det.  Det giver samtalestof, der fungerer som socialt og geografisk klister.

Men hvis det er de samme mennesker som en selv der læser avisen, ens kollegaer og socialt ligestillede, har man vel stadig fornemmelsen af et fælles samtalegrundlag?

"Det kommer an på, hvor eksklusive aviserne bliver. Jeg kan forstå tankegangen i kun at producere få nummererede ure eller Ferrari-biler, men det er en forkert tankegang at overføre til de brede medier. De formidler et indhold, der binder mennesker sammen, det nytter ikke at have et fællesskab med nogle få hundrede."

Er det ikke dagbladene selv, der bevæger sig i den retning med de høje priser?

"Danmark har verdensrekord i høje avispriser og de trykte betalingsmedier er på retur, også i lande hvor priserne er mere moderate, men udviklingen går hurtigere i Danmark. Prisfølsomheden er større end beslutningstagerne har troet, man kan ikke lave en simpel kalkule over, at man tjener flere penge, hvis prisen sættes op, for hele organismen omkring avisen er noget andet end at sælge sæbe, det mister værdi når færre mennesker læser det."

Udviklingen betyder jo, at avishusene tænker i andre indtægtsstrømme end selve avisen, det er vel fornuftigt nok?

"Aviserne gør meget ud af det bidrag man kan få ved at formidle salg af rejser, rødvin og oplevelser i kulturlivet. Men hvorfor skulle aviserne være så meget bedre til at sælge rejser, vin og kulturoplevelser end de bureauer og forretninger, der er specialiseret i det? Måske er der en marginal fordel ved at bruge avisens brand, men jeg tror ikke, at det redder økonomien. Indtægterne kommer fra gratis ugeaviser, trykkerivirksomhed og mere og mere fra nettet. Men det er korrekt, at man ikke tjener penge på selve avisen."

Burde aviserne ikke være mere åbne omkring det, hvis de ikke tjener penge på avisen, set i lyset af diskussionen om mediestøtten?

"Jo, det er dumt og dobbeltmoralsk, at de ikke er mere åbne om deres økonomi. JP/Politikens Hus og Berlingske Media kan alligevel nøjagtigt regne ud, hvordan det går konkurrenten. Det er en vild overvurdering at tro, at man ligger inde med konkurrencefølsom information, som modparten ikke allerede har. Lukketheden risikerer at skabe modvilje fra politikerne, det er en farlig strategi."