Normalt hedder hurtigfærgen til Bornholm Villum Clausen. I dag hedder han Povl Anker, fordi den yngre model Villum er på værft. Povl Anker er mildest talt ikke den smarteste færge i havnen. Over to timer tager det ham at sejle fra Ystad til Rønne. Indretningen er også gammeldags. Gulvet i restauranten er beklædt med væg-til-væg-tæpper i forskellige grønne nuancer. Roastbeefen på buffeten virker nærmest grå i skæret fra lysstofrørene i loftet.

Jeg er på vej til Bornholm, fordi jeg skal undersøge de lokale medier på øen. Sammenlignet med andre lokale medier scorer de bornholmske landets højeste dækningsprocenter.

TV 2 Bornholms dækningstal er på 38,6 %. Det er det dobbelte af, hvad der målet i andre regioner. DR P4 Bornholm er den region med den højeste andel af lytterne, og dagbladet Bornholms Tidende har landets højeste dækningsprocent. Oven i alt det fik øen endnu ugeavis i august.

Hvordan kan det være? Er Bornholmere mere interesserede i lokale emner, end vi er i resten af landet? Eller kan de Bornholmske medier noget, de andre medier ikke kan?

TV 2 Bornholm klokken 14.30
Povl Anker lægger til i Rønne havn. Jeg går igennem en transithal beklædt med endnu flere væg-til-væg-tæpper end i færgerestauranten. På rutebilspladsen tager jeg bus 5, som kører mig til rejsens første stop TV 2 Bornholm i Aakirkeby. Siden 1996 har Jan Jørgensen været direktør for kanalen, som er den mindste af TV 2’s regioner målt i forhold til befolkningstal.

Jeg spørger ham om, hvad årsagen til succesen skyldes. Kan det måske være, at de seks forskellige medier styrker befolkningens interesse for lokale nyheder? Men det er Jan Jørgensen ikke så sikker på.

”Det aner jeg ikke. Fjernsynet er stærkt, og vi har vores eget liv. Hvis vi laver nogenlunde fornuftigt og ikke kedeligt tv, så ser folk med uanset, hvad de har læst og hørt i de andre medier”, siger han.

Udenfor har skumringen forvandlet Aakirkeby til et mørkt hul. Bussen kører ikke ligefrem i fem minutters intervaller, som i København, så jeg løber hen til busholdepladsen for at nå 5’eren tilbage til Rønne.

DR, P4 Bornholm - 16.45
Næste besøg er hos DR, P4. Kanalens chefredaktør, Erik Nielsen serverer mig te i en kop med DR’s gamle logo. Jeg får en rundvisning i lokalerne, hvor P4 Bornholm har boet siden 1978. Dengang sad journalisterne i små lydrum, hvor de kunne redigere to og to. I dag sidder de sammen i et åbent kontorlandskab.

Erik Nielsen mener heller ikke, at medierne på Bornholm akkumulerer folks interesse for lokaljournalistik. Den er der ligesom bare. Omvendt oplever han, at bornholmerne er blevet mere interesserede i stof udefra.

”Tidligere var Bornholm et ø-samfund på godt og ondt. Det er under kraftig forandring. Der er kommet hurtigfærge, og transporttiden er under to en halv time. Vi har mere kontakt med omverdenen”.

Jeg spørger ham om interessen for den lokale journalistik, så derfor er blevet mindre.

”Nej, det går nok to veje. I vores nærområde er vi utrolig optagede af de nære ting. For en lokalavis er intet er for småt, men der har vi (P4, Bornholm) nok et lidt bredere fokus”.

Klokken er ved at være halv seks, og de sidste journalister på P4 tager snart hjem. Det gør jeg også. Imens jeg går ind mod Rønne torv, undrer jeg mig over, at bornholmerne på trods af vores globaliserede verden stadig får tid til lokale medier.

Ugeavisen Bornholm - 9.00
Næste morgen vender jeg snuden nord mod Allinge. I modsætning til dagen før, hvor mine interviewpersoner rådede over public service kroner, skal jeg i dag undersøge de kommercielle medier. Første stop bliver den nyåbnede ugeavis ’Ugeavisen Bornholm’, som har skabt en aviskrig på øen.

”De forsøger bare at skumme fløden på annoncekronerne”, siger en chefredaktøren fra konkurrenten, Rytterknægten.

Det er chefredaktøren, Michael Berg Larsen fra Ugeavisen Bornholm ikke enig i.
Han sidder i de nyindrettede lokaler med udsigt over Østersøen, og et væg-til-væg tæppe, som giver redaktionen et ti gange mere luksuriøst look end Povl Anker-færgen.

”Vi lancerede ugeavisen, fordi der var et hul i markedet til en anderledes ugeavis. Rytterknægten har været meget pressemeddelelser og deres indhold har ikke altid været lige godt”, siger han.

Michael Berg Larsens vision er at lave en ugeavis for dem, der bor på Bornholm og ikke nødvendigvis for bornholmere.

”De andre medier er meget indadvendte. Nogle gange kan man have en fornemmelse af, at der er sat spejle langs øen. Der er vand hele vejen rundt om, og hvis vi skal følge med normer, trends og mode, så kræver det noget. Hvis man skal være rigtig grim, så fungerer de tre medier på øen (TV 2, DR og Bornholms Tidende, red.) som spejle – de reflekterer, hvad der sker, og det er sådan set fint nok, men man udvikler sig ikke,” siger han og tilføjer, at nu får han nok nogen på nakken på grund af den udtalelse.

Bornholm Nu – 12.00
Allinge ser umanerlig lukket ud på en torsdag formiddag og ligner ikke det postkort, jeg har gemt derhjemme. Næste stop er Vimmelskaftet i Rønne, hvor en af Danmarks mindste medievirksomheder holder til. Om ’Bornholm.nu’ egentlig er det mindste, kan jeg ikke bevise, men jeg har aldrig set mindre, tænker jeg, da Bjarne Hansen lukker døren op til det gule bindingsværkshus

Vi går forbi katten i sofaen og op på første sal, hvor et lille skrivebord og en computer udgør redaktionen. Her sidder Bjarne og opdaterer sit site med nyheder fra Bornholm. Politiradioen knævrer i baggrunden og en gang i mellem ringer telefonen med tips fra folk, som har set eller hørt noget.

Siden han forlod sin stilling som journalist på DR Bornholm i 2001, har han år for år bygget sitet op. Nu har han 28.000 unikke brugere om måneden ifølge Google Analytics.

Jeg fortæller ham om mit forrige besøg hos den nye ugeavis. Bjarne Hansen tvivler på, at Ugeavisen Bornholm vil overleve. Til gengæld er han enig med Michael Berg Larsen i, at de store medier på øen ikke gør det godt nok.

”Der sker så lidt, og medierne vil sende så meget. Før i tiden når jeg ringede til politiet og spurgte til en ulykke, så smed jeg røret på, hvis ikke der var personskade. I dag er blik og buler interessant.”

Årsagen til at aviserne har mindre at skrive, skyldes omlægningen af amter, mener Bjarne Hansen.

”Før havde vi fem kommuner og et amt. Det vil altså sige vi havde fem økonomiudvalg, men i dag er der kun et. Der er længere til, at du kan se nye dagsordener. Førhen var der et eller to politiske møder om ugen. Det er der ikke mere. Alt det er væk”

Resultatet bliver en masse kedelige mellemregninger og en masse kedelig lokaljournalistik, mener Bjarne Hansen. Selv er han ikke så synderlig meget bedre, indrømmer han.

Jeg synes, det er modstridende, at to af mine interviewpersoner siger, at de lokale medier er dårlige, samtidig med at så mange mennesker stadig bruger medierne. Men Bjarne Hansen mener ikke, at folk ser TV 2 Bornholm, fordi de synes, det er godt.

”De fleste bruger de lokale medier for at konstatere, at der ikke er sket en skid. Vi er blevet meget globale med internettet, og vi kan læse nyheder fra hvor som helst, men vi skal ikke bruge det i hverdagen. Derimod er det vigtigt at læse, hvem der er døde og vide, hvorfor der kørte en ambulance”, siger han.

Bornholms Tidende – 14.30
Jeg føler mig ikke klogere, da jeg halvanden time efter løber gennem Rønne og ned til dagbladet Bornholms Tidende.

Chefredaktøren for Bornholms Tidende og Ugeavisen Rytterknægten hedder Dan Qvitzau. Han har været på dagbladet i 18 år og har også en del erfaring med medierne på øen. I modsætning til mine to forrige interviews synes Dan Qvitzau ikke, at hans medie er et kedeligt og reflekterende spejl.

”Jeg synes, vi er blevet langt mere fokuserede og bevidste om, at vi skriver for læseren. Den bevidsthed er meget mere tydelig i dag, end da jeg kom,” siger han.

Om Bornholms Tidende er blevet bedre eller, om folk sluger hvad som helst, opgiver jeg at finde ud af. Faktum er, at Bornholms Tidende har den højeste dækningsprocent i landet. Hvordan kan det være, spørger jeg derfor Dan Qvitzau.

”Læren om Bornholm er, at folks trang til nyheder er umættelig. Selvom der kommer nye medier, så bliver folk ved med at bruge de eksisterende. Årsagen er nok, at vi befrugter hinanden. Det, at du fodrer folk med nyheder, gør kun, at de bliver endnu mere hooked.

Jeg tænker på Michael Berg Larsen og spejlene på øen:
Men kan det ikke blive for småt?

”Nej, bornholmerne er også opmærksomme på resten af verden, men jeg tror, det er en fare rundt omkring i Danmark, at folk interesserer sig mindre for deres lokalområde. Det har politiske konsekvenser for ens lokalområde og institutionerne. Kort og godt: Det kan kun være en styrke for lokalområdet, at folk interesserer sig for det og en svaghed, hvis ikke de gør”.

Klokken er blevet mange. Nede på havnen har Povl Anker åbnet gabet for bilerne. Forpustet slår jeg mig ned i færgens restaurant, hvor buffeten er dækket op med rødkål, frikadeller og en ubestemmelig fromage. På den ene side har jeg det ,som om jeg i 28 timer er hoppet tilbage i tiden. På en ø, hvor rødkål, væg-til-væg-tæpper stadig er hipt, og hvor de lokaler medier stadig vækker interesse. Inderst inde håber jeg på, at fornemmelsen er forkert. Jeg vil helst se Bornholm, som et godt eksempel på, at lokaljournalistikken stadig er vigtig for mange.