Det gør ikke læserne til ukritiske forbrugere, at aviser som Urban, MetroXpress og 24timer er gratis. Tværtimod mener chefredaktør for Urban, Henrik Bay, der stod bag relanceringen af Urbans redaktionelle koncept og design i februar. Det er blevet et koncept, der er skarpt skåret mod de yngre læsere.

"Når man åbner en avis, er det for at læse om, hvad der er sket, som man bør vide noget om. Det er ikke anderledes for Urbans læsere end for alle andre avisers, selvom det er en gratisavis til yngre læsere. Derfor skal vi omtale de vigtige nyhedsbegivenheder. Unge vil ikke kun læse om tøj og popstjerner, de går op i klimaforandringer, det amerikanske valg, politik og kriminalitet som andre samfundsborgere," siger Henrik Bay, der tog over som chefredaktør på Urban i begyndelsen af året efter Dorthe Carlsen, der siden rykkede til Midtjyske Medier som chefredaktør.

Immun over for gratiskrigen
Mens andre aktører i gratisaviskrigen lavede "larm og luftkasteller" kiggede Henrik Bay og hans redaktion indad og forsøgte at holde fokus på det journalistiske arbejde. Da gratisaviskrigen og artikelbombardementet om striden var på sit højeste i foråret og sommeren, blev han mere og mere immun over for de modsatrettede meldinger. Siden har Nyhedsavisens lukning ikke flyttet noget i Urbans strategi, men er heller ikke kommet gratisaviserne til gode, hverken når det gælder læsertal eller annoncerpriser.

"Hvis man indretter sig på at få 30 procent flere annoncer og 100.000 flere læsere med et knips, fordi Nyhedsavisen lukker, risikerer man at blive slemt skuffet, så det gjorde jeg ikke. Men jeg havde en fornemmelse af, at der opstod et vakuum, og nogle læsere man kan få fat på. Tiden vil vise, hvillket leje det stabiliserer sig på."

Som chefredaktør på et rent annoncefinansieret medie, er han ikke blind for betydningen af kommercielle aspekter som distribution, målgrupper, læsertal med mere, men gennem ragnarokket af nedskæringer, redaktionel omlægning, sammenflytningen med de andre Berlingske-medier, finanskrise og benhård gratisaviskrig, holder han fast i, at indhold tæller som et af de afgørende parametre i kampen mod makkerparret MetroXpress og 24timer.

Og i sin status over gratismarkedet efter Nyhedsavisens lukning og nedskæringerne i MetroXpress og 24timer, står Henrik Bays barometer på 'optimistisk'.

"Betingelserne for Urban er blevet bedre. Spørgsmålet om, hvor mange løse læsere der går rundt efter Nyhedsavisens lukning er ikke besvaret endnu. Samtidig skal annoncemarkedet konsolidere sig. Den globale økonomiske krise gør det svært at vide, hvordan markedet udvikler sig, men det går den rigtige vej for Urban."

Læsere kan stadig være på fri fod
Netop Berlingske Media er, mere end noget andet dansk mediehus, hvirvlet ind i den globale krise grundet Mecom-ejerskabet, der har beskåret Mecoms aktieværdi med 97 procent på et år. Koncern-chef Lisbeth Knudsen har bebudet lukning af tabsgivende aktiviteter med mindre de har strategisk betydning, hvilket Urban formentlig har, selvom den gratis trafikavis stadig har røde tal på bundlinien.

"Læsertallene for oktober viser, at vi overstiger 24timer og lukker lidt af gabet til MetroXpress. Efter en vanskelig vinter, forår og sommer er vi i offensiven. Nu er vi del af en spændende dynamik i det samlede Berlingske Media, det er en stor kasse, vi kan stikke snablen i, når vi skal skrue vores avis sammen, for eksempel når det gælder nyheder, kulturstof eller stof fra Sporten.dk."

Når Henrik Bay og hans kollegaer udvælger redaktionelt stof fra andre Berlingske-medier, slipper de for lange godkendelsesprocedurer og kan redigere og forkorte i artiklerne.

"Med vores beskedne redaktion, der har 10-12 skrivende journalister, laver vi en imponerende avis på grund af synergierne i huset," siger Henrik Bay.

Fællesstof skader ikke Urban
Han mener ikke, at fællesstoffet afskrækker læserne, idet størstedelen af Urbans læsere formentlig ikke læser betalingsaviserne.

Men egen-nyheder er en uundværlig måde at brande avisen på, og de bedste Urban-historier tilføjer nyhedsdækningen en væsentlighed, der er på højde med betalingsaviserne og en appel til yngre læsere, som de kan mangle, mener chefredaktøren.

"En af vores journalister snublede over, at nogle danske soldater i Afghanistan poserer på Facebook med deres våben. Den historie kom også i B.T. og vi vil gerne lave nyheder der giver ekko."

Andre eksempler er Urbans kampagne mod vold i foråret, der skulle profilere Urban som en vigtig gratisavis for de yngre læsere.

Gratisaviser er omnibusaviser
I øjeblikket diskuterer medieforskere, om betalingsaviserne kan kaldes omnibusaviser. Nogle mener, at gratisaviserne har overtaget den rolle.

"Det er jeg enig i, fordi de kommer ud til utrolig mange mennesker, hvor betalingsaviserne henvender sig til bestemte grupper," siger Henrik Bay.

Men også gratisaviserne bevæger sig i skismaet med at have fokus på en særlig læserprofil, men at ønske så mange læsere som muligt.

"En gratisavis skal ikke være snæver, det vil aldrig løbe rundt. Den skal have en tydelig profil, men appellere til en stor gruppe mennesker. Den profil er nyhedshistorier gode til at skabe. Men der er meget god journalistik, der ikke fungerer i en gratisavis, fordi det er et medie, man orienterer sig hurtigt i. Det bliver aviskonceptet nødt til at tage udgangspunkt i."

Læs også: 2009 bliver ikke for tøsedrenge og Jagten på Nyhedsavisens læsere