En lav fællesmoms for alle medier er første skridt, hvis mediekonkurrencen skal være fair, mener direktør for Danske Specialmedier, Christian Kierkegaard.

Som støtten er indrettet i dag, er det nemlig kun betalte omnibusmedier, der kan søge støtte og modtage momsfritagelse såvel som distributionsstøtte. Det rammer Christian Kierkegaards 360 medlemmer i Danske Specialmedier inden for både trykte og elektroniske medier og skader den fri konkurrence.

I morgen skyder medieforskerne Anker Brink Lund og Preben Sepstrup for alvor debatten om fremtidens støtte til medierne i gang på en midtvetjskonference i Cinemateket i København.

I første omgang er det analysen af den nuværende mediestøtte der bliver fremlagt. Konklusionerne vil få stor betydning for, hvordan forslagene til en revideret mediestøtte vil se ud. Derfor afventer talrige medier det formentlig med spænding, når forskerne i morgen letter på låget for deres arbejde.

"Vi har et håb om, at materialet fra os og andre mediegrupper, får en betydning for hvordan forskernes analysearbejde ser ud. Den rapport de kommer med i morgen, skulle gerne give det bedste grundlag for den videre undersøgelse og den politiske diskussion af mediestøtten," siger Christian Kierkegaard.

Danske Specialmedier fremhæver blandt andet følgende punkter:

- Omnibusmedierne breder sig ind på specialmediernes område med statsmidler i ryggen. De kan med statsmidler supplere sig med specialmedier, mens specialmedier, der vil udvikle sig til omnibusmedier, kan ikke gøre dette med mediestøtte

- Mediestøtten er meget specifikt rettet mod enkelte medietyper - og tager ikke højde for mediekonvergensen

- Forudsætningerne fra 1967 for forskel i moms for dagblade og øvrige medier er ikke længere til stede, da politikerne på grund af bladdød og et begrænset nyhedsudbud ville støtte dagbladene.

- Det bør beregnes, hvad en fælles momssats bør være, så en omlægning er omkostningsmæssig neutral for staten. Hvor meget betaler ikke-dagblade i moms - og hvor meget går staten glip af i moms ved dagbladenes nulmoms.

Dagbladenes rolle er jo bl.a. at afdække aktuelle sager i forhold til magtmisbrug. Skal rollen som fjerde statsmagt ikke beskyttes?

"Den rolle er det ikke kun dagbladene der har. Vi ser en udvikling, hvor magasiner og netmedier sætter dagsordenen og hvor videnstunge specialmedier bedre går i detaljen med historier, såsom fagforeningen 3F, der har set på støtteordninger til østeuropæiske lande og Computerworld, der har set på misbrug af jobklausuler. Mange af de dagblade, der får mediestøtte har nichesites og tillæg, som konkurrerer fuldstændig med specialmediernes. Et eksempel er altinget.dk (der rapporterer fra Folketinget, red.), som skal betale moms, når man abonnerer på det. Var altinget.dk del af et trykt dagblad, ville det have momsfritagelse. Det samme når Børsen udgiver magasinet Pleasure og får distributionsstøtte oveni. Vi mener det er vigtigt, at konkurrencen sker på samme vilkår."

I hælder til en lav fælles momssats for alle medier, hvilket niveau skulle den ligge på?

"I Sverige har man en fælles mediemoms på seks pct., men politikerne har bedt medieudrederne om, at deres forslag til ændring af mediestøtten skal være omkostningsneutralt for staten. Derfor er det ikke så afgørende for os, hvad momssatsen ligger på. Det vigtige er, at konkurrencen ikke præges af, hvem der får støtte og hvem der ikke gør, men hvem der leverer det bedste indhold."

Alle medier mener jo, at deres rolle er vital for samfundet, bør gratisaviserne også få støtte efter jeres mening?

"Hvis man vælger momsmodellen, vil det kun være betalingsaviser, der får støtte, men ser man på distributionsstøtte er der ingen saglig begrundelse for at det kun gælder dagbladene. Men det kræver at en eventuelt husstandsomdelt gratisavis, er noget folk aktivt ønsker, ikke bare at den uopfordret kommer ind ad døren."

En del af jeres begrundelse er, at det skal være lettere at starte nye medier ved at alle betaler lav momssats, hvis der kommer mange nye medier, risikrerer statens udgifter til momsnedsættelsen så ikke at eksplodere?

"Hvis der kommer flere dagblade på grund af den nuværende høje momsfritagelse på 25 pct., eller hvis de eksisterende vokser, så mister staten også penge, så det gør ingen forskel, men der ville ske en mere ligelig fordeling af støtten, hvis alle betalte det samme. Danskerne ville fortsat forbruge det samme på medier, men flere medier ville få glæde af det."

Fakta om medieudredningen

Konsulentvirksomheden Rambøll Management A/S og forskerne Anker Brink Lund og Preben Sepstrup varetager analysen af mediestøtten, der varer fra august 2007 til august 2009. Slutrapporten fremlægges 30. september 2009.

Udredningsarbejdets formål er at give politikerne et grundlag for at træffe beslutninger om eventuelle ændringer af mediestøtten i fremtiden.

De nuværende støtteordninger stammer fra 1960erne hvor medieudbuddet var mere snævert og hvor der af gode grunde ikke tages hensyn til netmedier. 

Mediestøtten i dag rummer fire hovedelementer: licensen til DR og TV 2-regionerne, momsfritagelsen til dagblade, distributionsstøtte og Dagbladsnævnet.

Kilde: Mediesekretariatet, Danske Specialmedier