Avisdrama I Nyhedsavisens sidste leveuge får Morten Lund slag efter slag, og han indleder et dobbeltspil. Skattevæsenet og trykkeriet leverer dødsstødene - og så bryder mistroen og krigen mellem bagmændene ud.

 

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

De fire mænd måtte klemme sig sammen i den lille bil, da de havde været på Holmen for at fortælle Nyhedsavisens medarbejdere, at det var slut.

Hovedaktionær Morten Lund havde valgt ikke at køre i sin egen bil, en sort BMW X5 - billigste model koster lige over en mio. kr. - når han nu skulle fortælle, at pengene var sluppet op. Han havde i dagens sørgelige anledning lånt naboens bil, en ældre Opel Corsa med defekt lydpotte.

Så de sad tæt i bilen, da Morten Lunds telefon ringede.

Nyhedsavisens oprindelige ejer, den islandske Baugur-gruppes topmand Jon Asgeir Johannesson, havde ikke ringet til Morten Lund i mange måneder, men nu, mandag den 1. september, gjorde han det.

Han ville høre Morten Lunds reaktion på de rygter, som allerede løb: Havde Nyhedsavisens hovedaktionær Morten Lund lavet en hemmelig aftale om at få millioner under bordet for at lukke Nyhedsavisen? Millioner, som han ikke havde tænkt sig at dele med de andre aktionærer?

Morten Lund havde allerede afvist rygterne to gange den dag, og nu gjorde han det igen over for islændingen.

Mistanken om den hemmelige aftale skulle kaste Nyhedsavisens bagmænd ud i en bitter strid, som endnu i dag langt fra er afgjort.

Denne mandag, mens Morten Lund, direktør og bestyrelsesformand Svenn Dam, finansdirektør Lars Lindstrøm og Haraldur Hermansson var på vej fra Holmen til Gammel Strand i Københavns City i en alt for støjende Opel Corsa, var striden endnu kun ved at tage form. Det hemmelige dokument var stadig hemmeligt.

»Pengene er på vej«
Slutspillet om Nyhedsavisen begyndte en uge tidligere, mandag den 25. august. De penge, som skulle sikre avisens overlevelse frem til nytår - en kredit på 20 mio. kr. hos Dansk Avistryk i Glostrup samt 38 mio. kr. i rigtige penge, som Morten Lund havde skaffet ved at sælge ud af sine andre virksomheder og tage dyre lån hos bekendte - var kommet i kassen.

Problemet var, at de også var brugt. Efter sommerferien lå der ubetalte regninger for omkring 65 mio. kr., så de 38 mio. kr. fra Morten Lund var hurtigt væk. Skattegæld slugte alene 28 mio. kr.

Ondt blev værre: Sommerens føljeton om manglende regnskab og truende tvangsopløsning havde kostet troværdighed. Nyhedsavisen var fjernet som annoncemedie for flere store kampagner. August blev et blodbad. Indtægterne var langt under budgettet. Morten Lund var i kontakt med Metro i Sverige, med norske medier og fortsat med David Montgomery, topchefen hos Berlingske-ejeren Mecom Group, i et desperat forsøg på at finde en eller anden løsning for sin dødsmærkede avis.

Onsdag den 27. august blev Svenn Dam på skift ringet op af Morten Nissen Nielsen og Ulrik Gerdes, henholdsvis adm. direktør og økonomidirektør på Nyhedsavisen, og Michael Elmhoff, direktør for Morgendistribution Danmark. De havde ikke penge til at udbetale løn dagen efter. Morten Lund beroligede: Pengene er på vej.

Men tvivlen var begyndt at nage.

Grænsen nået
Hvornår, Nyhedsavisen fik sit endelige dødsstød, er svært at slå fast, men en e-mail til finansdirektør Lars Lindstrøm kl. 17:27 denne onsdag slog luften ud af Morten Lund. E-mailen kom fra ejeren af Dansk Avistryk, Sven Togsverd. Han havde som nævnt været en del af redningen ved at acceptere at udvide kreditten for trykning af Nyhedsavisen med 20 mio. kr. I e-mailen forlangte han nu, at Morten Lund personligt kautionerede for kreditten, som han i forvejen havde kautioneret for alt andet.

Det havde Morten Lund ikke lyst til. Han begyndte at tænke i en lukning af avisen.

Han fortalte Thordis Sigurdardottir, adm. direktør for det islandske Stodir Invest, som stadig var aktionær i Nyhedsavisen, at han forhandlede med David Montgomery, at han måske kunne få penge til en solvent lukning, og lovede, at de penge, han måtte få ud af at forhandle med Montgomery, ville han dele lige over med islændingene. Det er uklart, om den islandske direktør og Morten Lund havde samme opfattelse af, hvad de talte om, men det står fast, at de islandske medaktionærer var orienteret om forhandlinger med Berlingskes ejer.

Luk Århus Stiftstidende
Det afgørende møde foregik hos Nyhedsavisens moderselskab på 3. sal i ejendommen Gammel Strand 40 i Københavns city, torsdag den 28. august først på eftermiddagen. Morten Lund var der, moderselskabets adm. direktør Svenn Dam var der, og David Montgomery kom. Alene.

Svenn Dam præsenterede et forslag for David Montgomery, som der havde været arbejdet på siden midten af august.

I en udgave af planen, dateret 15. august, 13 dage før mødet med Montgomery, oplistes en række vidtgående ideer, bl.a.: Nyhedsavisen og Berlingske Media skal fusioneres og det fælles selskab deles med 51 pct. til Nyhedsavisen, 49 pct. til Mecom; Nyhedsavisen og Berlingske Tidendes 1. sektion skal være identiske - Berlingskes betalende abonnenter skal have business og kultursektionen oven i; Århus Stiftstidende skal lukkes - efter tab af 43 pct. af oplaget på to år er avisen hinsides redning; Berlingske skal trække sig ud af det fælles distributionsselskab Bladkompagniet og forlade den dyre adresse i Pilestræde i København.

Svenn Dam fik 20 minutter til at præsentere tankerne for Montgomery, så havde Mecom-chefen fået nok. Svenn Dam blev bedt om at forlade lokalet.

Morten Lund og Montgomery fortsatte mødet på tomandshånd mindst en time endnu. Morten Lund troede på, at han kunne få Montgomery til at bidrage økonomisk, hvis Nyhedsavisen lukkede. Han fortalte Montgomery, at han ville ud af avisprojektet, og det skulle være nu. David Montgomery sagde, at han ikke kunne være en del af det, han ville ikke sættes i forbindelse med Nyhedsavisens lukning.

Lunds aftaleudkast
Da Mecom-chefen havde forladt mødet, mente Morten Lund, at det stadig kunne være muligt at få Montgomery med til noget - det handlede bare om at finde den rigtige måde. Han fik sin advokat til at opstille den aftale, som senere blev central i striden mellem Nyhedsavisens bagmænd.

Aftalen siger, at Mecom Group PLC skal betale et såkaldt online konsulent-honorar til selskabet Comet Media Limited med adresse i Bishops Stortford i Storbritannien. Dette selskab skulle, ifølge aftalen, have udbetalt 15 mio. pund, ca. 139 mio. kr., i tre rater over to år. Til gengæld skulle Comet Media levere en årlig rapport om Mecoms netmedier. På aftalens femte side fremgår det af »Schedule A«, at aftalen kun gælder, hvis Nyhedsavisen ikke længere udkommer.

Aftalen var gjort klar til underskrift samme dag, torsdag den 28. august. Den kan let forstås sådan, at Morten Lund forslog, at han, skjult i et ukendt britisk selskab, skulle have 139 mio. kr. af Mecom som betaling for at lukke Nyhedsavisen.

Morten Lund sendte torsdag aften udkastet i en e-mail til David Montgomery, som var blevet i København.

Montgomery har efterfølgende afvist kendskab til aftaleudkastet, det samme har Berlingske Medias adm. direktør, Lisbeth Knudsen. Men det er en kendsgerning, at Montgomery den næste dag, fredag den 29. august, sendte en e-mail til Morten Lund, hvoraf det fremgik, at han havde drøftet indholdet af deres samtale med Lisbeth Knudsen; at de var enige om, at Morten Lunds ideer ikke duede; til gengæld havde de et andet forslag til samarbejde: De ville slå Berlingske-koncernens internetmedier sammen med netmedierne under Freeway (bl.a. Dating.dk og arto.com).

Forlaget var ubrugeligt af flere årsager: Morten Lund ejer ikke Freeway, og forslaget havde intet med hverken Morten Lunds eller Nyhedsavisens akutte økonomiske problemer at gøre.

Dobbeltspil
Kursen mod lukning var sat. Allerede torsdag aften var Morten Lund og Lars Lindstrøm begyndt at blive nervøse for, om de pådrog sig et ansvar, hvis de fortsatte avisdriften uden at kunne betale regningerne. De aftalte et møde med advokat John Korsø Jensen til næste dag, fredag kl. 14, hvor de fik at vide, at de balancerede på kanten af det ansvarspådragende.

Senest fra dette tidspunkt gik et dobbeltspil i gang. Svenn Dam fik i en sms fredag at vide, at pengene til løn var på plads. En journalist fra Ritzau spurgte, om Nyhedsavisen var ved at lukke: Overhovedet ikke, lød svaret. Men pengene til lønninger var der ikke, og senest lørdag begyndte Morten Lund at forberede sit nærmeste netværk på, at Nyhedsavisen stod over for lukning på trods af hans uforbeholdne meldinger blot fire uger forinden om amerikanske investorer og »kapital nok til at bringe Nyhedsavisen i overskud«.

Millioner på spil
De næste skridt er kendt stof: Tidligt søndag aften lod Morten Lund vide, at han havde givet op.

Der blev indkaldt til møde søndag aften kl. 22.00. Thordis Sigurdardottir ringede under mødet til Morten Lund - tilsyneladende stærkt overrasket over beslutningen om at lukke.

Den opringning var en del af årsagen til, at Svenn Dam og Morten Nissen Nielsen næste morgen mødte op på kontoret på Gammel Strand 40 og spurgte Morten Lund: »Har du lavet en aftale, som vi ikke kender til?« Morten Lund svarede nej.

Dam og Nissen Nielsen bragte også en anden sag på banen: De havde begge fra projektets begyndelse haft en aftale om, at de i tilfælde af lukning skulle have en årsløn hver - 1,5 mio. kr. til Svenn Dam, 1,8 mio. kr. til Morten Nissen Nielsen.

De havde begge investeret i aktier i Nyhedsavisens moderselskab. Dam 75.000 stk., Nissen Nielsen 50.000 stk. Den oprindelige aftale med islændingene sagde, at islændingene uden betingelser ville købe aktierne tilbage for 45 kr. pr. stk. i tre portioner fordelt over årene 2009, 2010 og 2011. Den såkaldte put-option var 3.375.000 kr. værd for Svenn Dam, 2.250.000 kr. for Morten Nissen Nielsen. I alt havde de to 8.925.000 kr. på spil i særlige aftaler. Da Morten Lund formelt blev hovedaktionær i januar 2008, garanterede han personligt for aftalerne. Men denne morgen sagde Morten Lund, at han næppe kunne indfri sin garanti. Han var blanket af, og forventede at gå personlig konkurs.

I en temmelig dårlig stemning kørte selskabet til Holmen for at fortælle Nyhedsavisens medarbejdere de sørgelige nyheder: Deres arbejdsplads ville senere samme dag blive begæret konkurs. Eksperimentet var slut. Det var Morten Nissen Nielsen, der sagde ordene til de forsamlede medarbejdere - »kold som et glasøje«, som en deltager formulerede det.

Bagefter holdt Morten Lund en følelsesfuld tale. Han kom selv ind på rygterne om, at han skulle have lavet en hemmelig aftale, som sikrede ham penge for lukningen. Han sværgede ved sine børn og sit lem, at det ikke var sådan.

Det forsvundne papir
På vejen tilbage i den støjende Opel Corsa ringede så Jon Asgeir Johannesson for at spørge, om der var en hemmelig aftale. De fire mænd i den lille bil, foruden Morten Lund bag rattet var det Svenn Dam, Lars Lindstrøm og medarbejder i moderselskabet Haraldur Hermansson, sad så tæt, at de kunne høre Jon Asgeir Johannessons stemme fra Morten Lunds øresnegl, når han talte højt, og det gjorde islændingen, som forlangte klar besked: Findes der en aftale, som vi ikke kender? Johannesson fik samme svar som medarbejderne og de danske direktører: Nej, der er ingen aftale.

Tilbage på kontoret på Gammel Strand var Svenn Dam ikke overbevist, men blev ved med at hentyde til en hemmelig aftale.

Morten Lund blev ophidset og truede Svenn Dam med bank.

Det var i denne skumle stemning, at et print af udkastet til den aftale mellem Mecom Group og Comet Media, som blev sendt til David Montgomery torsdag aften, havnede i Svenn Dams mappe. Det skete under omstændigheder, som senere fik Morten Lund til at hævde, at Dam havde stjålet det. Svenn Dam mener omvendt, at han befandt sig på adressen for det selskab, som han var adm. direktør for, og at dokumentet var blandt de arbejdspapirer, som han den dag retmæssigt tog med sig.

Han havde ikke læst dokumentet, da han, Morten Lund og Lars Lindstrøm var på John Korsø Jensens kontor i Bredgade 69 for at underskrive konkursbegæringen. De bad den kommende kurator, advokat Peter Krarup, forlade lokalet et øjeblik. Morten Lund gik også uden for, og Lars Lindstrøm tændte Morten Lunds computer og viste Svenn Dam korrespondancen med David Montgomery - inklusive afslaget på Morten Lunds forslag. Hensigten var at overbevise Svenn Dam om, at der ikke var nogen aftale. Svenn Dam så tværtimod sin mistanke styrket: Morten Lund havde, trods alle forsikringer, i al hemmelighed arbejdet på en aftale med Montgomery.

Islandsk poker
Herefter var krigen en kendsgerning. Svenn Dam og Morten Nissen forsøgte at alliere sig med de islandske medaktionærer, som tilsyneladende også anede en skummel aftale. De mødtes med Thordis Sigurdardottir og Stodir Invests advokat, Claus Abildstrøm, onsdag den 3. september.

Et pokerspil fandt sted: Dam og Nissen ville »udveksle informationer«, det samme ville den islandske direktør, men ingen ville rykke ud med sin viden som den første.

Dam og Nissen ville have Stodir Invest til at stille en bankgaranti for deres løn- og aktieaftale, før de ville røbe deres viden om den eventuelle mulige aftale - den islandske direktør ville tænke over det.

Den danske side af bordet mente, at de havde bedt om at få, hvad de havde krav på, hverken mere eller mindre. Den modsatte side følte sig udsat for afpresning, eller i det mindste et forsøg fra Dam og Nissens side på at sælge oplysninger. Thordis Sigurdardottir afviste dem.

Den efterfølgende weekend var Morten Lund i Reykjavik på Island sammen med Lars Lindstrøm. Det er formentlig en overdrivelse at sige, at parterne fik udryddet alle uoverensstemmelser. Men islændingenes formål var rent forretningsmæssigt: Nu da vores fælles avis er lukket, står det jo tilbage, at De skylder os en hel del penge, hr. Lund. Skulle vi lægge en plan for, hvordan de betales tilbage?

Til den manøvre tjener det intet formål for islændingene at bekrige Morten Lund eller forfølge ham.

På Island synes de, som Svenn Dam, at det hemmelige dokument er underligt. De tror ikke, at nogen aftale blev gennemført.

Men de mener, at dokumentet viser, at Morten Lund havde til hensigt at lave en skjult aftale. Og hvis det var lykkedes - ville han så have delt pengene med nogen? Islændingene ved heller ikke, hvad de skal tro.