"Verdensklasseinvestoren" fra USA kom kun med en lille klat penge til Nyhedsavisens redning. Penge til rekonstruktion kunne end ikke dække gamle regninger.

 

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hvis man så bort fra de stygt bandende polske avisbude, så lød det nærmest som et møde i Pinsemissionen, da Nyhedsavisen gik konkurs for 10 dage siden, 850 medarbejdere blev afskediget og en stribe kreditorer efterladt med milliontab: Alle roste hinanden for at have været så dygtige, nyskabende og inspirerende at være sammen med.

I virkeligheden var et bittert opgør blandt hovedpersonerne allerede begyndt. For intet var, som det syntes at være: Offentligheden, medarbejderne og leverandørerne havde fået forkerte oplysninger, og den såkaldte it-mangemillionær Morten Lund havde ikke levet op til sine løfter om, at der var penge nok til resten af året.

Den sidste, dødelige fase af Nyhedsavisens historie ser i store træk sådan ud:

Hovedaktionæren Morten Lund var ved at løbe tør for penge, de oprindelige islandske ejere havde smækket kassen i, og revisoren ville ikke skrive under på regnskabet, før han var sikker på at der var penge nok til at drive virksomheden resten af året.

Bestyrelsen ville gå
Bestyrelsen truede med at trække sig, og myndighederne med at tvangsopløse selskabet, da Morten Lund endelig kunne slippe jublen løs: Han havde skaffet »en finansiel partner i verdenseliten« - venturefonden Draper Fischer Jurvetson. Sammen med Morten Lund og hans selskab ML Medie ApS garanterede de for, at der var penge nok til at betale regningerne resten af 2008.

Der blev aldrig sat et præcist beløb på. Det, der skaffede underskriften fra revisoren, var et tilsagn om 78 mio. kr. Det var underskrevet af bl.a. Morten Lund og en vis Morten Søndergaard Pedersen - en af Morten Lunds gamle venner.

Men de 78 mio. kr. kom ikke, siger tidligere økonomidirektør i Nyhedsavisen, Ulrik Gerdes.

Da han i begyndelsen af august vendte tilbage fra sommerferie var der lagt nye budgetter for resten af 2008. De forudsatte bl.a., at konkurrenten 24 Timer ville lukke, så Nyhedsavisen kunne hæve prisen på sine annoncer, og dermed forbedre økonomien.

Ubetalte regninger
Holdt budgetterne stik, ville de 78 mio. kr. række til resten af året, og Nyhedsavisen være på vej til at løbe rundt.

Men foreløbig var der et nærværende problem: Ubetalte regninger. Hos Nyhedsavisen lå der fakturaer for cirka 35 mio. kr. fra før sommerferien, og situationen var også akut i søsterselskabet Morgendistribution Danmark, som delte avisen ud.

»Vi fik først efterhånden at vide, at den lovede kapital ikke var til rådighed med det samme, men ville blive frigivet i flere portioner,« siger Ulrik Gerdes.

I løbet af august kom der omkring 30 mio. kr. af de lovede penge.

»Langt de fleste gik til Morgendistribution Danmark til betaling af A-skat og moms. Nyhedsavisen fik ikke ret mange. Vi måtte prøve at klare os med det cash flow, som annoncesalget kunne give. Det rakte ikke, og mine forklaringer til leverandørerne om, hvorfor de ikke lige kunne få deres penge, blev tyndere og tyndere,« siger den tidligere økonomidirektør.

Mens situationen var vaklende bag facaden, struttede Nyhedsavisens ejere og ledelse af selvtillid udadtil.

»Jeg giver aldrig op,« sagde storaktionær Morten Lund. Den dag havde Nyhedsavisen kun 18 udgivelsesdage tilbage.

»Vi diskuterede meget med moderselskabet for at få flere penge. Jeg havde ikke direkte kendskab til, hvordan den lovede kapitaltilførsel var skruet sammen, jeg vidste kun, hvad jeg fik at vide fra Lars Lindstrøm (finansdirektør hos moderselskabet 365 Media Scandinavia, red.). Mit indtryk var, at amerikanerne, Draper Fischer Jurvetson, ikke bidrog med ret meget, men at en del af pengene til gengæld var kortfristede, såkaldte 100 procents lån fra "Morten Lunds venner" som de blev kaldt. Jeg fik ikke at vide, hvem de venner var,« siger Ulrik Gerdes.

100 procents lån betød, at de skulle betales tilbage med det dobbelte beløb efter et år.

Under budget i august
En af vennerne er som nævnt Morten Søndergaard Pedersen med bopæl i Portals Nous på Mallorca. Han har tjent en del penge på små it-virksomheder og kom galt af sted med et par stykker af dem som beskæftigede sig med at smuginstallere såkaldte dialer-programmer på folks hjemmecomputere, så de ringede op til dyre pornotjenester. Sagen kostede Morten Søndergaard Pedersen et fængselsophold i Tyskland for få år siden, men nu er han tilbage på Mallorca, hvor han nødigt vil blive for konkret om sin tilknytning til Nyhedsavisen.

»Jeg har kigget på projektet for at se, hvad der kunne lade sig gøre, men det er ikke mig direkte, der er involveret i det,« siger Morten Søndergaard.

Hvad betyder det?

»Jeg har ikke lyst til at kommentere det nærmere.«

Selv om det kneb med at betale regninger, lykkedes det at få Nyhedsavisen på gaden igen efter sommerpausen fra den 11. august. August levede ikke op til budgettet. Balladen om det manglende regnskab havde skabt usikkerhed. Til gengæld så september ud til at blive rigtig god. Der var solgt så meget på forhånd, at det tegnede til det mindste månedlige underskud i avisens historie.

Alligevel bar det netop på det tidspunkt mod lukning. Hvad havde ændret sig fra begyndelsen af august, da alt var garanteret?

»I min optik som økonomidirektør, havde intet væsentligt ændret sig,« siger Ulrik Gerdes.

Rolig vi lukker ikke
Fredag den 29. august stod det klart, at der ikke var gået løn ind på medarbejdernes konto. Morten Lund beroligede: Pengene er der, de kommer.

I løbet af lørdagen sendte Morten Lund beroligende e-mails og sms-beskeder til bl.a. adm. direktør Morten Nissen Nielsen og chefredaktør Simon Andersen: Rolig - vi lukker ikke!

Tidligt søndag aften meddelte Morten Lund det modsatte: Det går ikke, der kommer ikke flere penge. Der blev indkaldt til et møde hos moderselskabet på Gammel Strand 40 kl. 22.00 søndag aften.

Morten Lund var der, Lars Lindstrøm, Morten Nissen Nielsen, Ulrik Gerdes, den senere kurator i konkursboet, advokat Peter Krarup var blandt de øvrige deltagere, ligesom Anders Fogh Rasmussens tidligere medierådgiver, Michael Kristiansen. Bestyrelsesformand Svenn Dam var med på en telefon fra Århus.

Ifølge flere af mødedeltagerne ringede Morten Lunds mobiltelefon før alle deltagerne var kommet, og mødet rigtig var begyndt. Vanen tro havde storaktionæren medhør på, så alle i lokalet kunne høre, at opkaldet kom fra Thordis Sigurdardottir, direktør hos den islandske mindretalsaktionær Stodir. Ifølge kilderne skældte hun Morten Lund ud fordi han ville lukke avisen, og for at have indgået en aftale bag islændingenes ryg. Hun tilbød at lægge 7 - 10 mio. kr. på bordet, så trykkerier og lønninger kunne betales mandag morgen, og avisen fortsætte med at udkomme. Morten Lund afslog - løbet var kørt.

Det er ikke lykkedes at træffe Thordis Sigurdardottir for en kommentar til forløbet.

Resten er historie - næste morgen blev Nyhedsavisen erklæret konkurs. Kurator Peter Krarup gik i gang med at afskedige 850 medarbejdere, hvoraf 650 var ikke-dansktalende avisbude, samt at sikre selskabets værdier. Han har endnu ikke undersøgt, om konkursboet kan gøre krav gældende mod de mennesker, bl.a. Morten Lund og Morten Søndergaard Pedersen, som blot en måned før lukningen forpligtede sig til at levere 78 mio. kr., men kun betalte cirka 30 mio. kr.

»Men det er bestemt en ting, vi skal undersøge,« siger Peter Krarup.

Morten Lund har afvist at udtale sig til denne artikel. Finansdirektør Lars Lindstrøm har ikke reageret på talrige henvendelser siden tirsdag.