JP/Politikens Hus satser både på nichepræg og på at være 'avisernes DR og TV 2'.

Nichemedier prises mens særligt morgenavisernes profil får høvl af eksperter og oplever faldende læser- og oplagstal. Sidstnævnte udvikling gør Torsten Bjerre Rasmussen sig ikke illusioner om at vende til store stigninger, men når papirprodukterne svækkes, står de elektroniske medier klar i kulissen.

Der er mange eksperter, der udtaler sig om avisbranchen, hvor mange af de udmeldinger kan du bruge?

"Helt grundlæggende har vi ikke meget at være flove over i Danmark. Ingen medievirksomhed her i landet hviler på laurbærrene, for så får man tæsk. Den hårde konkurrence er også årsagen til, at der ikke er nogen, der tjener rigtigt mange penge, men også årsagen til, at vi udvikler os. Så vi deltager ikke i krisemeldinger, vores virksomhed har udfordringer, men fremtiden er lys."

" For nogle år siden så det vanskeligere ud, man havde sin kerneforretning, der faldt og faldt og man vidste ikke, om der kom rigtige penge i online. I dag er der en vej forude, men det er korrekt, at for nogle af vores forretningsenheder er den mere asfalteret end for andre. Tag Ekstra Bladet, til næste år forventer vi at tjene lige så mange penge på online som på avisen, selvom avisen tjener masser af penge. Politiken er danmarks største mogenavis på nettet og JP er førende på erhvervsområdet - det ser ganske fornuftigt ud".

Men på såvel indtjeningsmulighederne som konkurrencebilledet, stiller nettet de gamle medier i en ny situation.

"Man skal ikke sammenligne avismarkedet med nettet på omsætningskroner, for man skal ikke omsætte så meget på nettet for at tjene penge, men er man dygtig og sætter sig på nogle positioner hvor man er nummer et eller en stærk toer er der penge at tjene. Til gengæld er konkurrencebilledet bredere, vi kæmper ikke længere kun mod Berlingske, sådan er verden ikke længere, det gælder om at sætte sig stærkt på nye områder på nettet, som også konkurrerer internationalt."

Sektionsvalg giver næppe mening
Ekspert-kritikken af morgenavisernes alt for brede profil, vækker ikke genklang hos Torsten Bjerre Rasmussen, men han erkender, at de store dagblade bevæger sig på en fin balancegang mellem at levere stof til målrettede læsergrupper, samtidig med at de skal appellere bredt. Frivilligt sektions-valg til abonnenterne kunne være løsningen, men er formentlig for dyrt.

"Det er forkert at sige at Børsen og Kristeligt Dagblad er nicheaviser, mens det ikke er gældende for Berlingske Tidende og Politiken. Sidstnævnte er nogle skarpt profilerede aviser, der begge er stærkest i Øst og for Politikens vedkommende i de største danske byer. Jyllands-Posten er mere for dem der vil have erhverv- og udlandsstof, og sådan kunne man blive ved. På tv-markedet får man også flere nicheorienterede kanaler, men det er stadig DR og TV 2 der samler mange seere. Internationalt taler man om, hvovidt man skal give abonnenterne muligheden for at kunne vælge sektioner til og fra og kun abonnere på dem der interesserer dem. Det lyder alt sammen ganske fornuftigt, men da besparelsen slet ikke står mål med de ekstra omkostninger til en mere avanceret distribution af avisen, giver det næppe mening. Om det nogensinde bliver aktuelt ved jeg ikke."

I har erkendt at avisoplaget ikke vil vokse igen?

"Ja, det tror jeg de fleste vil sige i huset, i hvert tilfælde, hvis vi snakker det fuldt betalende marked. Man kan sagtens sælge ti pct. flere aviser hvert år med diverse rabatter og kampagner, men vi ser på at optimere oplaget og sælger til dem, der vil give menneskepenge for avisen. Ellers må de tage en gratisavis i stedet. Vi skal til gengæld være mere for de mennesker vi har som kunder - både på print og online. De fleste avisfolk i de modne markeder som USA og Europa ser næppe store muligheder i at vokse på print, men det ville også være dumt og desperat når der er andre områder med store vækstrater, hvor vi er lige så gode. Når det er sagt, er det min klare forventning, at de tilbagegange man har set de seneste par år vil mindskes betydeligt".

Ingen gratisaviser har onlineposition af betydning
Nyhedsavisens direktør Morten Nissen Nielsen er ofte ude med riven efter betalingsaviserne, hvad er din reaktion på det?

"Jeg synes ikke det er nogen kunst at sidde med en mega underskudsforretning og notere sig, at de andre avisaktører ikke tjener så mange penge, som de har gjort. De nærmer sig et forbrug på 1 milliard kr. uden at have fornyet noget i branchen. Hvis de som nye på markedet havde fundet en ny forretningsmodel og tjente en masse penge, var der en pointe, men det er ikke tilfældet."

"Vores aviser tjener penge og er meget stærke på online. Ser jeg på gratisavismarkedet, som vi selv er en del af, er der ikke penge af betydning på det marked som det er nu, og da slet ikke, hvis man fortsat er blandt den håndfuld mennesker, der fortsat tror, at husstandomdeling er en bærende idé bag en ny avismodel. Det er heller ikke lykkedes nogen i verden på gratisavismarkedet at få en onlineposition af betydning. Vi ser derfor positivt på betalingsavisernes fremtid som et medie, hvor printbenet bliver en smule kortere, men hvor mobil, internet og andre områder kan udvikle under de stærke avisbrands, mens det fortsat ikke er bevist, at noget tilsvarende kan gøres på gratisavismarkedet."