Færre købere til Søndagsavisens datterselskab

Søndagsavisen havde satset på at sælge det indbringende svenske datterselskab Gisab inden 1. juli, men det er ikke sket, og nu falder de interesserede købere fra.
MediaWatch

Søndagsavisen havde satset på at sælge det indbringende svenske datterselskab Gisab inden 1. juli, men det er ikke sket, og nu falder de interesserede købere fra.

Søndagsavisens adm. direktør, Mads Dahl Andersen, fortalte for halvanden måned siden, at han forhandlede med fire forskellige bydere, og at en aftale ville ligge klar inden 1. juli.

Det er ikke sket, og nogle af de mulige bydere har trukket følehornene til sig, erfarer Børsen.

Det gælder blandt andet JP/Politikens Hus, der ellers har været i gang med at ekspandere i netop Sverige.

"Vi er ikke i forhandling med Søndagsavisen. Vi har set på salgsmaterialet men har ikke vurderet, at betingelserne var tilfredsstillende," siger adm. direktør Lars Munch til avisen.

Gisabs hovedaktivitet er gratisavisen 'Mitt i', der udgives i 31 forskellige lokale udgaver i Stockholm.

Mediehuset Bonnier er også en af de mulige købere. Her siger økonomidirektør Mats Johansson, at salget af Gisab er blevet forsinket, fordi Søndagsavisen vil have flere penge, end nogen er villige til at give.

Han vil dog ikke oplyse, om Bonnier har trukket sig ud af budprocessen lige som JP/Politikens Hus. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også