Nyhedsavisens økonomi skader annoncesalget

Den store usikkerhed om Nyhedsavisens økonomi skader avisens annoncesalg, vurderer flere mediebureauer.
MediaWatch

Den store usikkerhed om Nyhedsavisens økonomi skader avisens annoncesalg, vurderer flere mediebureauer.

Trusler om tvangsopløsning, rygter om hemmeligholdte gældsbreve og problemer med at finde risikovillige investorer betyder nemlig, at annoncører, der er interesserede i længevarende engagementer, holder sig på afstand. Det skriver Børsen.

Nyhedsavisen risikerer blandt andet at gå glip af annoncerne fra en række store lanceringer i august, fordi der er tvivl om, om Nyhedsavisen overhovedet kommer på gaden efter sommerferien, vurderer trading director i OMD, Claes Braagaard overfor avisen.

Usikkerheden er dermed til at undergrave Nyhedsavisens annoncemæssige fordele ved ikke bare at være landets største, men også mest læste avis – der samtidig kan sælge meget billige annoncer til annoncørerne.

Claes Braagaard opfordrer ledelsen i Nyhedsavisen til at tale åbent om avisens problemer for at komme de mange rygter til livs.

"Det ville klæde Morten Lund og Nyhedsavisen at få ro på bagsmækken. Avisen har allerede vist sit værd på annoncemarkedet og har vendt en hel kategori på hovedet, men der er for megen uro lige nu," siger han til Børsen.

Nyhedsavisen skal senest 21. juli aflevere et årsregnskab for 2007 for at undgå en tvangsopløsning af selskabet. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også