MetroXpress lægger nyt pres på Ritzau

Metroxpress er ikke tilfredse med det produkt, man får fra Ritzau, og nu har avisen igen opsagt sin aftale med nyhedsbureauet.
MediaWatch
Metroxpress er ikke tilfredse med det produkt, man får fra Ritzau, og nu har avisen igen opsagt sin aftale med nyhedsbureauet.

Metroxpress er ikke tilfredse med den service og pris, som Ritzau tilbyder. Det gælder især mulighederne for at vælge eller fravælge stofområder efter behov.

Søsteravisen 24timer har for nylig opsagt sin Ritzau-aftale.

Metroxpress opsagde samarbejdsaftalen i 2006, da Ritzau, presset af ejerkredsen, krævede, at avisen kun måtte lade Ritzau-historier fylde 40 procent i gratisaviser. Senere samme år blev man enige om, at det kun skulle gælde sportsstoffet. Samme år opsagde TV 2 sin Ritzau aftale, da Per Mikael Jensen kom til, men også her blev man enige.

Denne gang ønsker Metroxpress nye forhandlinger, siger chefredaktør Jakob Høyer.

"Vi er ikke tilfredse med fleksibiliteten i det stof, vi får og prisen på det. Derfor ser vi frem til forhandlinger om pris og udbud af nyheder. Vi noterer samtidig, at markedet modsat 2006 nu er rigere på alternativer og større konkurrence på leverancer af stof," minder han om.

"Vi er langt mindre afhængige af Ritzau, end vi var for år tilbage, og vores søsteravis 24timer beviser jo, at man kan udgive en god gratisavis uden Ritzau," siger han og peger på, at begge aviser i lang højere grad selv skriver nyheder med input fra internettet og TV 2 News.

Ritzau har ikke umiddelbart kommentarer til opsigelsen, men kommerciel direktør Ulrik Schack forventer at man når til enighed om en ny aftale.

De nye overvejelser af Ritzaus rolle som leverandør til Metroxpress hænger også sammen med, at man er blevet et større mediehus med både Metroxpress og 24timer.

Men Jakob Høyer understreger:

"De to aviser redigeres fortsat som to profiler med to chefredaktører på henholdsvis Metroxpress og 24timer - og to separate redaktioner, men visse ting vil vi lave sammen, herunder tillæg der passer til læsergruppen."

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også