Med JPs omlægning til tabloid har vi passeret point of no return, og alle danske aviser vil snart være tabloider, spår Ole Munk, Danmarks bedst kendte avisdesigner.

Ole Munk har været involveret i en lang række tabloid-relanceringer både i Sverige og Danmark - senest har han været med i processen, da Nordjyske Stiftstidende gik i tabloid den 10. april i år. Han er ikke overrasket over JPs beslutning og tror, de sidste broadsheet bastioner snart falder.

"Med JPs omlægning har vi passeret point of no return, og vi kommer til at opleve præcis den samme udvikling, som man har set i de andre nordiske lande. Fordelene ved broadsheet- formatet er simpelt hen ikke længere tydelige nok i forhold til tabloidformatets håndterbarhed," siger Ole Munk, som kalder tabloid mere ungdommeligt end det store format.

"Der vil i højere og højere grad brede sig den ubevidste opfattelse, at broadsheet er dinosaur-agtigt - noget for gamle mennesker. Så hvis man gør sig forhåbninger om at få fat i et yngre publikum, er det et must at skifte til et mindre format," siger Ole Munk.

Berlingske Tidende skiftede til tabloidformat i august 2006, og nu er det kun Politiken, som stædigt holder skansen, når det gælder de brede aviser. Men der er stadig en række lokalaviser - for eksempel Midtjyllands Avis og Horsens Folkeblad, som holder fast i broadsheet-formatet.

Formatskifterne har medført øget læsertilfredshed, men kun Information ser ud til at have fået en blivende effekt oplagsmæssigt, mens for eksempel Berlingske Tidende efter et kort opsving på grund af den massive hvervekampagn, der fulgte med omlægningen, efterfølgende har tabt oplag meget hurtigt.

"Der er tale om en megatrend. Det er simpelt hen blevet sværere for papiraviserne, som er i gang med at miste alle de læsere, som udelukkende holdt avis for at få en nyhedsopdatering. Nu handler det i højere grad om at give en daglig læseoplevelse," siger Ole Munk.

Og med til den oplevelse hører et smukt og indbydende layout. Men for at spare penge går flere og flere aviser over til skabelondesign, hvor der ikke er gjort meget ud af det visuelle indtryk.

"Det giver god mening, fordi man kan spare mange penge ved at automatisere dele af produktionen, men det skal opvejes af en satsning, hvor man i andre dele af avisen leverer noget som er lækkert, overraskende og underholdende," siger Ole Munk, som glæder sig over, at JP har varslet, at avisen vil satse mere på grafikere og ansætte flere layoutere.

"Aviserne er opmærksomme på problemet, men de har også et stort potentiale for at forbedre sig. Aviserne har været meget domineret af mennesker, der elsker ord og ikke uddannelsesmæssigt er godt rustet til visuel kommunikation," siger Ole Munk, som henviser til Politikens omlægning sidste år.

"De er ved at rette op på det, men Politiken endte med at blive meget orddomineret," siger han.

Ole Munk råder JP til at være meget grundige, når de analyserer, hvordan man får indholdet til at passe til det nye format, så man ikke bare trækker en "fancy form" ned over det samme indhold. Og så ærgrer han sig i øvrigt over, at JP under den sidste omlægning udskiftede sin velkendte skrifttype.

"Den grønne Bodini var blevet JPs identitet. De behøvede ikke engang skrive JP på plakaterne. Den udskiftede man til gengæld for en stangvare, som er umoderne om tre år," siger han.