Norges største avis hæver prisen

Verdens Gang (VG) hæver løssalgsprisen med en norsk krone. I de sidste tyve år er løssalgsprisen i Norge steget med 83,3 pct.
MediaWatch

Verdens Gang (VG) hæver løssalgsprisen med en norsk krone. I de sidste tyve år er løssalgsprisen i Norge steget med 83,3 pct.

Det viser en ny undersøgelse fra Mediebedriftenes Landsforening (MBL) skriver journalisten.no.

Prisstigningen til 11 kroner (10,50 dkk) vil give en stigning i det Schibsted-ejede VGs driftsresultat på mellem 25 og 30 mio. norske kroner. Stigningen forventes at blive fulgt af konkurrenten Dagbladet.

Den udvikling strider stik imod seneste anbefaling fra Metro-vicedirektør Christian Toksvig, der over for MediaWatch opfordrede Ekstra Bladet til at følge engelske tabloidavisers prisudvikling og sænke løssalgsprisen til fem kroner for at stimulere impulskøbet af avisen.

Til det svarede bladsalgsdirektør for Ekstra Bladet Ole Sloth, at prisen på 12,50 kr. er billig og svarer til avisens udgifter.

VG har ca. 2 mio. læsere på papir og net dagligt. Samlet set når VG op mod 50 pct. af nordmændene over 12 år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også