Officinet sætter sit sportshold

Berlingske nye Newsroom dedikeret til sport, forankret i BT, ligner mere og mere et nyhedsbureau.
MediaWatch
Berlingske nye Newsroom dedikeret til sport, forankret i BT, ligner mere og mere et nyhedsbureau.

Som led i Det Berlingske Officins tilpasning til fremtiden bliver BTs sportsredaktion center for fælles sportsproduktion.

Sportsafdelingen danner centrum for et Newsroom med sport til hele koncernen. Det bliver med den relativt nye mand Jacob Staehelin i spidsen, mens Berlingske Tidendes sportschef Jesper Caruso og BTs Flemming Fjeldgaard indgår i ledelsen.

Omdrejningspunktet skal være sportssitet 'Sporten.dk', der leverer til alle papir- og onlineaviser i officinet - og muligvis til eksterne kunder, erfarer Mediawatch.

"Der er ingen besparelser i det - det er et offensivt træk, ikke mindst på webmarkedet, "siger chefredaktør Peter Brüchmann, BT.

Ideen ligger lige for, mener Brüchmann, set i lyset af at den redaktionelle kultur indenfor sport i BT og andre aviser i officinet ligger forholdsvis tæt på hinanden

BT indførte den fulde print-online integration den første maj, hvor print og web journalister arbejder så tæt sammen som muligt, men det udelukker ikke, at der også er folk, der er specialister. Især BTs underholdning og kriminalstof er velegnet til at sprede på online og print.

Når det er indarbejdet i officinet, at de tre aviser tilpasser stof, de trækker fra fælles puljer, åbner det flere muligheder for fælles Newsrooms. Det kunne f.eks. være fælles underholdningsstof og udenrigsstof, m.m.

"Ja, der er mange flere muligheder, og det vil vi udnytte, som tiden kommer. Nu tager vi første skridt," siger Lisbeth Knudsen.

Når det gælder en bredere brug af stof på tværs i officinet, er Peter Brüchmann ikke helt overbevist om, at BTs stof kan fungere de andre steder.

"Jeg tror ikke Berlingske kulturredaktion kan bruge underholdningsstoffet fra BT. Det vi skriver som underholdning, er kulturstof på Berlingske, og nærmere gå-i-byen stof på Urban. Det er meget forskellige målgrupper."

På det politiske stof ser han gerne bredere brug.

"Vi vil gerne lave mere Christiansborg stof på BT - f.eks. navnestof - og jeg kan sagtens se et samarbejde om politisk stof med Berlingske, men jeg tror ikke, Berlingske kan bruge det helt samme stof som BT."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også