Venstrefløjslæsere har også penge

Information fortæller nu annoncemarkedet, at venstreorienterede læsere også er attraktive forbrugere.
Tine Brødegaard Hansen

Information fortæller nu annoncemarkedet, at venstreorienterede læsere også er attraktive forbrugere.

"De sidste fire måneder har været de hidtil bedste annoncemæssigt for Information. Vi er gået i dialog med mediebureauerne og har gjort opmærksom på, at læsere til venstre for midten også bruger penge," siger Informations adm. direktør Morten Hesseldahl til MediaWatch.

Faktisk i en grad, så Information-læsernes forbrug kun overgås af Børsens, hvis man ser bort fra den del af læserne, der er studerende.

"Vores læsere er blandt de mest formuende i Danmark. De bruger penge på kulturrejser, designermøbler og mobiltelefoner. På de områder ligger de langt over landsgennemsnittet. Og så er de blandt trendsætterne," siger Morten Hesseldahl.

Hans konklusion er, at Information er et "super attraktivt annoncemedie", hvor avislæsere i gennemsnit bruger 20 minutter på en avis, bruger Informations læsere 45 minutter, hvilket øger chancen for at bemærke de enkelte annoncer, lyder argumentet.

"Jeg kan ikke huske en eneste af annoncerne fra gratisavisen i morges, i Information er der højst 20 pct. annoncer, det giver en helt anden ro omkring den enkelte annonce."

Morten Hesseldahl lægger ikke skjul på, at udfordringen ligger i at få en højere fortjeneste på de enkelte annoncer, deri ligger et stort potentiale, som avisen vil prøve at indfri i 2008, trods gratisavisernes fortsatte pres på priserne for annoncer.

Men selvom højkonjunkturen lader til at gå ind i en afmatningsperiode, mener han ikke det i samme grad rammer Information, da nicheavisers tilbud er mere unikt og målrettet end det såvel dagblade som gratisaviser kan tilbyde, lyder vurderingen fra Morten Hesseldahl.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også