Alt er gået galt for Søndagsavisen i 2007

Søndagsavisens er ramt fra flere sider, og regnskabet for 2007 viser et tab på knap 150 mio. kr. i forhold til 2006.
MediaWatch

Søndagsavisens er ramt fra flere sider, og regnskabet for 2007 viser et tab på knap 150 mio. kr. i forhold til 2006.

Avisen tjente 30,3 mio. kr. efter skat sidste år mod 174,5 mio. kr. året før.

Problemerne stammer især fra øget konkurrence og stigende omkostninger til distribution, der har tvunget avisen i defensiven.


Samtidig er en række nye funktioner på jobportalen Ofir forsinket, hvilket bidrog til, at selskabets internetaktiver ikke tjente så mange penge i 2007 i forhold til året før.

Søndagsavisen administrerende direktør, Mads Dahl Andersen, forklarer til RB-Børsen, at flere ting står bag de dårlige regnskabstal.

Han siger, at man først og fremmest er ramt på distributionen, og samtidig er markedet faldende, og omkostningerne stigende. Der peges på, at Søndagsavisen er meget omkostningstung på lønninger både for avisen og distributionen.

På distributionssiden kan avisen konstatere, at konkurrencen fra Postdanmark er intensiveret. Søndagsavisen vandt godt nok en konkurrence-retssag mod Postdanmark, men konkurrencen kommer fortsat derfra.

"Problemstillingen for os er, at posten i højere grad end os kan sætte priserne ned, fordi de tjener penge på andre ting," siger Mads Dahl Andersen, der derfor droppede den priskrig, der var på markedet indtil efteråret.

Ud over det havde avisen iværksat nogle omkostningstunge aktiviteter, som siden er blevet lukket ned.

"Så alt hvad der kunne gå den forkerte vej, er gået den forkerte vej," siger Mads Dahl Andersen.

Dertil kommer, at lav arbejdsløshed har ført til forøgede omkostninger til lønninger, og selv om Søndagsavisen har tjent på flere jobannoncer, har det ikke kunne opveje de øgede udgifter.

Koncernen forventer en omsætning på omkring 1.600 - 1.650 mio. kr. i indeværende år, men et væsentligt lavere resultat på mellem 0-20 mio. kr.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også