De betalte dagblades milliard-støtte er ikke en hellig ko i Folketinget, hvor de fleste partier ønsker ændringer i mediestøtten.

De danske papiraviser - de betalte af slagsen - modtager hvert år mere end en mia. kr. i direkte og indirekte støtte fra staten, mens de andre medietyper ikke er inviteret til festen.

Men flere partier i Folketinget er begyndt at stille spørgsmålstegn ved dagbladenes særstilling i et mediebillede, som har forandret sig voldsomt efter nettets og gratisavisernes indtog.

”Man kan jo spørge sig selv, hvordan støtten ville have set ud, hvis medierne var blevet opfundet i omvendt rækkefølge”, siger de radikales medieordfører, Simon Emil Ammitzbøll, til MediaWatch.

Og hos SF er medieordfører Holger K. Nielsen enig i den betragtning.
”Reglerne er indrettet meget efter den traditionelle model med tryksværte på et stykke papir, som så bliver bragt ud. Men i og med, at der er kommet mange nye medier og platforme til, er vi nødt til at revurdere hele mediestøtten,” siger han.

For Holger K. Nielsen er det vigtigt, at støtten går til medier, som leverer ”public service” – platformen er mindre væsentlig.

”Vi bliver nødt til at stille indholdsmæssige krav, og derfor kommer vi heller ikke uden om et element af smagsdommeri i fremtiden, men det er jo den samme situation, vi har på tv, hvor vi støtter public service af hensyn til den offentlige debat,” siger han.

Hos Enhedslisten er medieordfører Per Clausen heller ikke sikker på, at støtten er skruet sammen på den rigtige måde.
”Vi mener, det afgørende er, at man sikrer mangfoldighed i mediebilledet. Dagblade får meget støtte nu sammenlignet med andre medier. Det er værd at overveje, om det er rimeligt, og om fordelingen til de forskellige medieplatforme er den rigtige,” siger han.

De betalte dagblade får i dag støtte fra tre forskellige kasser. Momssatsen på salget af aviser er nul. Det sparer avishusene for omkring en mia. kr. årligt. Distributionsstøtten giver yderligere 320 mio. kr., og dertil kommer nogle mindre millionbeløb fra Dagbladsnævnet, som blandt andet holder hånden under Information.

Generelt er politikerne ikke i tvivl om, at det er en god ide at støtte medierne.

”Det skal vi, fordi medierne har en enorm betydning i et demokratisk samfund. De sikrer, at politikere og erhvervsliv ikke kan gøre, som de har lyst til, uden at befolkningen får indsigt i det,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

Spørgsmålet er så bare, hvem der skal have del i støtten..
”Det er straks sværere, men jeg synes, der er grund til at diskutere, om vi alene skal støtte de medier, der kom tidligst til, eller om vi skal gå efter, om medierne opfylder den samfundsmæssige opgave, jeg talte om,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

Per Clausen er også i tvivl om støttekronerne fordeles optimalt.
Han finder det blandt andet besynderligt, at regeringen ikke vil støtte foreningsblade. Ifølge Per Clausens opfattelse, medvirker netop de medier til at skabe alsidighed i mediebilledet. Et kriterium han mener, bør være grundlæggende for en vurdering af støtten til det pågældende medie.

”Det gælder også gratisaviserne. Vi skal vurdere, hvilken rolle de spiller. Udvider de antallet af mennesker, der læser avis? Får de nogle historier frem, som de andre medier ikke gør? Eller er de for ødelæggende for andre på markedet?” siger han.

Per Clausen understreger, at han ikke har en forudindtaget modstand mod gratisaviserne, men ønsker at afvente medieudredningens konklusioner, før han kan melde klart ud om, hvordan mediestøtten specifikt skal reguleres.

”Der er ingen tvivl om, at vi skal have en værdineutral tilgang til medieområdet. Alle medier skal være ligeberettigede. Det er ikke bare aviserne, der skal støttes. Udgangspunktet er at fokusere på de medieplatforme, der kan overleve i fremtiden. Derfor skal aviserne ikke bare modtage støtte per automatik,” siger Per Clausen.

Han tilføjer, at det er værd at medtænke i hvor høj grad den ene platform lever af den anden.
”Aviserne mener jo, at de leverer stoffet, og at de elektroniske medier primært viderebringer dem. Så de der producerer nyhederne, skal naturligvis ikke forsvinde. Men vi mener ikke, at den ene type medievirksomhed er mere lødig end den anden.” siger Per Clausen.

Ny Alliance har også kig på mediestøtten.
”Vi mener, at hele medieområdet og mediestøtten trænger til et eftersyn, men vi er ved at arbejde os ind på, hvordan støtten skal se ud på de enkelte delområder. For det må jo nødvendigvis dreje sig om en prioritering, men mere vil vi ikke sige i øjeblikket,” siger partiets medieordfører, Jørgen Poulsen.

Også i regeringen er der usikkerhed om de nuværende ordninger er optimale.
”Der er ingen tvivl om, at det er værd at overveje, om støtteordningerne er tidssvarende. For eksempel om det er rimeligt at aviser fritages for moms,” siger De Konservatives nye medieordfører Henriette Kjær.

Venstres Ellen Trane Nørby støtter licens til DR, men er ellers ikke videre informativ om andre konkrete støtteinitiativer til medier. Omvendt er hun åben for støtte til alle slags medier, hvis de bidrager til mediebilledet og samfundet.
”Venstre støtter op omkring forskellige støtteordninger, der er med til at fremme medier, nyheder, kultur, dokumenter, alsidighed etc.,” siger hun.

Venstres ordfører vil i dag ikke ud i en debat om, hvordan mediestøtten bør se ud i fremtiden; om der bør være direkte støtte til udvalgte medier, som for eksempel gratisaviser eller internetmedier. Hun henviser til, at der er nedsat et udredningsarbejde med professor Anker Brink Lund i spidsen, som skal levere anbefalinger til politikerne i 2009.
”Det har vi nedsat et udvalg, der skal se på. Når det arbejde ligger klart, kigger vi på det og forholder os til fremtidig mediestøtte.”

Når det gælder magasiner, tidsskrifter, og medier henvendt til bestemte målgrupper, som ikke er kommercielt interessante, findes der allerede i dag særlige puljer, påpeger hun.

Kulturminister Brian Mikkelsen undgår i dag i et langt interview med Business.dk at komme med markante udtalelser om støtten. Han vil vente til den store udredning er færdig 2010, før han vil se på eventuelle ændringer.