Det var en yderst ordknap meddelelse, der fredag i sidste uge udgik fra morgenstunden fra Danmarks største privateejede publicistiske mediehus, JP/Politikens Hus. Her blev det offentliggjort, at Peter Bartram var færdig som formand for selskabets bestyrelse.

“Årsagen til Peter Bartrams afgang er uenighed om virksomhedens strategi. Vi har ikke yderligere kommentarer i anledning af ændringen,” hed det i den kortfattede meddelelse, der havde Lars Munch og Jørgen Ejbøl som afsendere i deres egenskab af formænd for de to ejerfonde Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden.

Den hidtidige næstformand, svenske Raoul Grünthal, er udpeget til formand med tillæg af betegnelsen “fungerende”.

Han har en fortid i finanssektoren og hos norske Schibsted, men med tillægsbetegnelsen “fungerende” har han næppe nogen fremtid som permanent bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus.

Der er kun to ejere, som skal være enige om, hvem der skal være den næste formand for koncernen. Havde der været enighed om, at Raoul Grünthal skulle være den blivende formand, havde det være det mest logiske at meddele dette i samme ombæring.

Måske er det endda kun den ene af de to, som skal blive enig med sig selv, eftersom formandsposten i JP/Politikens Hus går på skift mellem de to ejere.

Så hvis de skiftes til at udpege formanden, hvem mon så egentlig har retten til at udpege den nye formand efter Peter Bartram, når han kun har siddet i to år? Har Jyllands-Postens Fond bevaret retten til formandsposten, eller er den overgået til Politiken-Fonden? Svaret kendes ikke i skrivende stund.

Lukket kommunikation

Ingen af de direkte eller indirekte involverede parter ønskede at kaste lys over dramatikken, der måske derfor kommer til at fremstå mere dramatisk, end det i realiteten er.

Både Lars Munch og Jørgen Ejbøl afviste at uddybe, hvad der lå til grund for uenigheden eller besvare spørgsmål om sagen i øvrigt.

Spørgsmålene er ellers talrige. Og ifølge klassisk kommunikationsteori er der væsentlige risici forbundet ved en så lukket kommunikation.

Man kan som virksomhed fx tabe kontrollen over narrativet gennem informationsvakuum med spekulation og rygtespredning. Og prisen ved at vælge en lukket kommunikationstrategi uden at forklare den eller tydeliggøre en begrundelse for den er derudover risikoen for, at der opstår mistillid blandt virksomhedens interessenter, ansatte, kunder, samarbejdspartnere, fordi tavshed helt banalt ofte tolkes som om, noget forsøges skjult.

Hvad der kan undre er, at der formentlig ikke er noget i sagen, som ikke tåler dagens lys eller vil være odiøst eller amoralsk, hvilket blot gør det sværere at forstå rationalet bag den lukkede kommunikation.

Noget er gået skævt

For at forstå sagen og se konturerne af, hvad der begynder at gå skævt i forholdet mellem Jørgen Ejbøl og Peter Bartram, som ellers bare halvandet år tidligere var den nøje udvalgte mand, skal man mindst tilbage til sommeren 2023. Det sker i forbindelse med fyringen af daværende chefredaktør for Jyllands-Posten, Jacob Nybroe.

Et halvt år senere - i slutningen af februar - forklarer Jørgen Ejbøl i et interview sommerens afskedigelse af Jacob Nybroe med, at Jyllands-Postens Fond var nødt til at træde “ind på scenen, da den kunne se, at den kurs, der blev lagt af koncernens direktion og bestyrelse var “skæv”.”

I en ramsaltet kritik konstaterede han uden svalende omsvøb, at der var truffet nogle “betydelige fejlagtige beslutninger”, som ikke kun var chefredaktørens ansvar, men også koncerndirektionen og koncernbestyrelsen, som burde have slået storalarm. Han og fondsbestyrelsen var derfor nødt til at gribe ind.

Næsten samtidig meddelte Jørgen Ejbøl, der fyldte 75 år, at han alligevel ikke ville fratræde fondsbestyrelsen trods regler om aldersgrænse. Hans forbliven blev støttet af Lars Munch, der kaldte det en “god løsning i den situation, JP/Politikens Hus står i”.

Ved samme lejlighed konstaterede Lars Munch også, at han og Jørgen Ejbøl kan være uenige om meget, men “de grundlæggende værdier for Huset, for publicisme og for avisernes selvstændighed har vi altid været enige om”.

Avisernes selvstændighed

Lars Munchs og Jørgen Ejbøls fælles holdning om netop avisernes selvstændighed tjener som et muligt bidrag til forståelsen af fredagens meddelelse, som de to var fælles afsendere på, og som understregede, at de var enige om at være uenige med Peter Bartram om virksomhedens strategi.

For idéen om de tre avisers totale og ubetingede uafhængighed af hinanden har de to fondsformænd delt lige siden fusionen i 2003.