Ekstra Bladet fik kritik flest gange fra Pressenævnet i 2022

Ud af 41 kritiske udtalelser fra Pressenævnet i 2022 var Ekstra Bladet mediet, der modtog flest.
Ekstra Bladet var mediet, der fik kritik flest gange i 2022 af Pressenævnet. | Foto: Jens Dresling
Ekstra Bladet var mediet, der fik kritik flest gange i 2022 af Pressenævnet. | Foto: Jens Dresling

41 gange udtalte Pressenævnet kritik af medierne i 2022, og seks af gangene var det Ekstra Bladets arbejde, der gav anledning til kritik. Det viser en optælling, fagbladet Journalisten har foretaget.

Kritikken fra Pressenævnet har bl.a. været for krænkelse af privatlivets fred, ikke at give rimelig tid til at svare på spørgsmål og manglende dokumentation og utilstrækkelig forelæggelse af kritik i artikelomtale. Ansv. chefredaktør Knud Brix kalder det ”for mange sager” overordnet set, og siger til fagbladet, han vil gøre en indsats for, at antallet bliver nedbragt i 2023.

Både DR og mediet Frihedens Stemme har fået kritik fem gange af Pressenævnet, mens der er udtalt kritik tre gange af Fyens Stiftstidende og Nordjyske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu