Frihedsbrevet forsøger sig med live podcast-koncept

Podcasten "Fri Ukraine" kan til april ses live i København, og hvis det bliver en succes, udvides konceptet måske til flere danske storbyer, siger redaktør.
Mads Brügger. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Mads Brügger. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

12. april kan Frihedsbrevets podcast ’Fri Ukraine’ opleves i det københavnske Bremen Teater. Det skriver Journalisten

Til fagbladet fortæller Mads Brügger, direktør og ansv. chefredaktør, at mediet bevæger sig ud i et pilotprojekt.

"Vi starter med en enkelt begivenhed på Bremen, og hvis det bliver en succes, kan det være, vi arbejder videre med det," siger han og lufter over for Journalisten tankerne om muligheder i Aalborg, Aarhus og Odense.

Frihedsbrevet melder sig dermed til rækken af medier, såsom Altinget, Zetland og Politiken, der allerede afholder live-events.

I "Fri Ukraine" sætter journalist og forfatter Flemming Rose sammen med vært Sofie Frøkjær perspektiv på den seneste udvikling i krigen mod øst, skriver Frihedsbrevet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også