Politiet dropper sag mod Politikens chefredaktør

Politiet har frafaldet sin sigtelse af Politikens ansv. chefredaktør, Christian Jensen, i forbindelse med offentliggørelsen af PET-bogen.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Christian Jensen kan efter at have været underlagt efterforskning i flere år i forbindelse med Politikens offentliggørelse af bogen "Syv år for Politiet" ånde lettet op. Politiet har frafaldet sin sigtelse af avisens ansv. chefredaktør. Det skriver avisen selv.

Det er et par måneder siden, politiet valgte at droppe sagen mod Christian Jensen, fortæller han. Det er sket som den sidste i rækken af chefredaktører, der blev sigtet for at bryde fogedforbuddet og i den forbindelse videregive fortrolige oplysninger i sagen.

"Det er en stor glæde for mig, at man efter så grundige undersøgelser og efterforskning er noget frem til, at der ikke er nogen sag at rejse," siger han til avisen.

Christian Jensen er allerede idømt en bøde på 100.000 kr. for at bryde fogedforbuddet. Tilsvarende er JP/Politikens Hus blevet idømt en bøde på 250.000 kr. for at have brudt fogedforbuddet, som bogen forinden var blevet underlagt i Københavns Byret.

Sagen strækker sig tilbage til 9. oktober 2016, hvor Politiken valgte at trykke hele bogen "Syv år for PET" af den tidligere PET-chef Jakob Scharf. Det skete på trods af, at en dommer i Københavns Byret havde nedlagt et midlertidigt forbud mod udgivelsen, fordi PET ønskede at få klarlagt, om udgivelsen kunne skade statens sikkerhed og PET's arbejde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også