Tre nordiske aviser vil udgive artikler på russisk hver dag under krig i Ukraine

Politiken og to andre nordiske medier vil publicere artikler på russisk hver dag under krigen i Ukraine i et forsøg på at nå borgere i Rusland med en anden fortælling om krigen.
Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde

De russiske borgere skal forstå krigen i Ukraines egentlige omfang, og det kræver historier fra uafhængige medier, som ikke kan blive retforfulgt for at bryde med den russiske stats udlægning af sine handlinger og tab under invasionen. Det skriver Politiken.

Dagbladet vil derfor dagligt udgive én til tre artikler om krigen på russisk på deres sites og dele artiklerne på sociale medier for at øge muligheden for, at de faktisk når borgere i Rusland. Den svenske avis Dagens Nyheter og finske Helsingin Sanomat har givet sig selv den samme opgave.

"Vores mål er at give russerne en upartisk og pålidelig nyhedsdækning," skriver de tre avisers chefredaktører, henholdsvist Christian Jensen, Peter Wolodarski og Kaius Niemi i en fælles leder om tiltaget.

Projektet kommer i kølvandet på, at staten i Rusland har strammet grebet om medierne i landet med lukninger af uafhængige medier samt en nyligt indført lov, der giver mulighed at straffe redaktionelle medarbejdere for publiceringen af "falske nyheder" om landets militære handlinger i Ukraine med op til 15 års fængsel.

Flere internationale medier trækker sig ud af Rusland efter ny medielov 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også