Nye digitale lokalmedier står over for tryktest af abonnement
![Viggo Lepoutre er chefredaktør for JP Randers, JP Horsens, JP Vejle og JP Viborg, der blev lanceret i efteråret | Foto: JYLLAND-POSTEN](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13653462.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7jcfg6cy229ubjmghkg.jpg)
Forretningsmodellerne bag Jyllands-Postens og Jysk Fynske Mediers nye digitale lokalmedier skal stå prøven i år, hvor medierne i højere grad vil introducere brugerbetaling, skriver Finans.
Ifølge chefredaktør for JP Lokal, Viggo Lepoutre Ravn, er selskabets fire digitale lolalmedier kommet godt fra start journalistisk, men er ikke i land med udbredelsen.
"Den store udfordring er fortsat kendskabsgraden, for man skal ikke tro, at alle bare automatisk lærer et nyt medie at kende i løbet af kort tid. Det er et langt og sejt træk," siger Viggo Lepoutre Ravn til Finans.
Hidtil har abonnenter på Jyllands-Posten haft gratis adgang til de fire nye lokalmedier, der koster 49 kr.om måneden, men det udfases. Jysk Fynske Mediers nye lokalmedier i Liv-konceptet vil i foråret begrænse den gratis adgang, der har været gennem hele 2021, og kræve abonnement, Jan Schouby, chefredaktør på Århus Stiftstidende til Finans.
Relaterede artikler
Chefredaktør for Københavnliv fratræder efter uenighed
For abonnenter