MediaWatch

Fem personer undgår dødsstraf i sag om drab på saudisk journalist

Journalisten Jamal Khashoggi blev dræbt i 2018. Otte personer er idømt mellem syv og 20 års fængsel.

Foto: Osman Orsal/Reuters/Ritzau Scanpix

Fem personer, som var idømt dødsstraf i sagen om drabet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi i 2018, har fået nedsat deres straf til 20 års fængsel i en ankesag.

Det oplyser den arabiske tv-kanal Al Arabiya ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I alt er otte personer blevet idømt fængsel i sagen. Ud over 20 års fængsel til fem personer har en person fået syv års fængsel, og to personer har fået ti års fængsel for deres medvirken til forbrydelsen.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad de otte personers roller konkret har været i drabssagen.

Khashoggi blev dræbt, da han 2. oktober 2018 gik ind på det saudiarabiske konsulat i den tyrkiske storby Istanbul.

Her skulle han hente nogle papirer i forbindelse med et ægteskab, han var ved at indgå.

Inde på konsulatet ventede en saudiarabisk henrettelsesgruppe på Khashoggi. De kvalte ham og skar ham siden i småstykker, har den tyrkiske efterretningstjeneste afsløret.

Først afviste Saudi-Arabien, at Khashoggi skulle være blevet dræbt og hævdede, at han havde forladt konsulatet.

Men skiftende og modstridende forklaringer tvang landet til at erkende, at han var blevet dræbt.

Den amerikanske efterretningstjeneste CIA konstaterede måneden efter i en rapport, at det var den saudiarabiske kronprins, der havde givet ordrer til at slå Khashoggi ihjel.

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammad bin Salman, som i internationale kredse mistænkes for at være den egentlige bagmand, har ikke været anklaget i sagen.

Hans tidligere nærmeste rådgiver, Saud al-Qahtani, er blevet efterforsket i sagen. Men der blev ikke rejst sigtelse mod ham, og han har fået lov til at gå.

Khashoggi, der var amerikansk statsborger, havde skrevet kritisk om den måde, som kronprinsen og kong Salman forvaltede deres magt i Saudi-Arabien.

Han skrev faste kommentarer i avisen Washington Post.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

Heartbeats slutter sig til kritik af ændringer på Loud

Det vil være decideret konkurrenceforvridende, hvis Berlingske Media får godkendelse af Radio- og tv-nævnet til at øge sin ejerandel i den statsligt finansierede dab-kanal Loud. Det mener det lydproducerende medier Heartbeats ifølge Berlingske. Dermed tilslutter mediet sig kritikken fra Zetlands direktør Tav Klitgaard samt Podimos adm. direktør Morten Strunge, som over for MediaWatch har kaldt situationen "absurd"."At man nu kan handle offentlige støttekroner på denne her måde – og på den måde bygge en privat virksomhed endnu stærkere – synes jeg er vanvittigt og fuldstændig konkurrenceforvridende," siger Le Gammeltoft, stifter og kreativ direktør i Heartbeats.Kritikken går på, at dab-radioen Loud får ca. 65 mio. kr. årligt i offentlig støtte, og at Berlingske Media som hovedejer de kommende to år, indtil sendetilladelsen udløber, reelt vil få ca. 150 mio. kr. i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at styrke sin produktion af lydindhold.De hæfter sig sammenfattet ved, at Berlingske Media dermed de kommende to et halvt år reelt får i omegnen af 150 millioner kroner i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at løfte sin lydproduktion.Berlingske Media ønsker at øge sin ejerandel i Loud fra 40 til 91 pct. samt ændre stationens navn til 24syv.

TV 2-ansatte bruger efteruddannelsesdage på kulturforbedring

TV 2 Nyhedernes ansatte bliver trukket to uddannelsesdage på kurser, der skal forbedre arbejdsmiljøet efter sidste års fokus på kulturproblemer og en hård tone i afdelingen. Det sker efter aftale med tillidsfolk og er en fælles investering i arbejdet, siger hovedtillidsrepræsentant.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs