Joachim B. Olsen bliver politisk kommentator hos Ekstra Bladet

Det tidligere folketingsmedlem melder sig ud af Liberal Alliance og tiltræder som kommentator på Ekstra Bladet 1. september.
Joachim B. Olsen var medlem af Folketinget frem til valget i 2019. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Joachim B. Olsen var medlem af Folketinget frem til valget i 2019. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Joachim B. Olsen, tidligere medlem af Folketinget for Liberal Alliance, begynder 1. september i et nyt job som politisk kommentator for Ekstra Bladet. Det oplyser hans kommende arbejdsgiver i en pressemeddelelse.

Han var medlem af Folketinget fra 2011 til 2019 og blev siden politisk konsulent for Liberal Alliance. I forbindelse med sit kommende virke på Ekstra Bladet melder Joachim B. Olsen, der tidligere har været professionel kuglestøder, sig ud af Liberal Alliance.

"Han er ikke bange for at sige noget sandt, selvom det træder nogen over tæerne. Hans bullshit-detektor er veludviklet og han skærer igennem," siger Poul Madsen, ansv. chefredaktør hos Ekstra Bladet, om valget af profilen i meddelelsen.

Ekstra Bladet tog for nylig afsked med politisk kommentator Henrik Qvortrup, der rykkede til B.T. og et job som politisk redaktør.

B.T. henter Henrik Qvortrup som politisk redaktør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også