Danske medier får kritik for debatarrangementer betalt af Huawei

Fagfolk kritiserer to medier for at tage imod betaling fra det kinesiske techselskab Huawei for at afholde debatter. Redaktører afviser, at konstellationen er problematisk.
Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix

Altinget og Computerworld er blevet betalt af kinesiske Huawei for at arrangere debatter om 5G og kritisk infrastruktur, og det falder ikke i god jord hos universitetsfolk på området. Det skriver Berlingske.

"Det er en kæmpe reklamekampagne, som Huawei har gang i, og som Altinget har været behjælpelig med at skaffe opmærksomhed omkring," lyder kritikken fra André Ken Jakobsson, postdoc ved Center for Militære Studier, som selv takkede nej til at deltage i arrangementet hos Altinget.

Hverken Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, eller chefredaktør for Computerworld Lars Jacobsen forstår kritikken.

"Jeg synes, at det var et arrangement, hvor der var plads til alle synspunkter, og derfor var det et arrangement, hvor man kom godt rundt omkring den debat, der er om Huawei. Jeg kan ikke genkende, at det skulle være et reklamearrangement fra Huawei. Sådan opfattede jeg det ikke," siger Jakob Nielsen til Berlingske.

Herhjemme har der været massiv kritik af at skulle lade Huawei spille en rolle i opbygningen af et 5G-netværk i Danmark på grund af mistanken om Huaweis forbindelser til den kinesiske stat og efterretningstjenester.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også