MediaWatch

Fond: Støtte til Radio24syv-retssag er kun midlertidigt indstillet

Selvom Civilstyrelsen har underkendt Borgerretsfondens beslutning om at donere tre mio. kr. til Radio24syvs retssag mod Radio- og tv-nævnet, er det sidste puntum i sagen ikke sat, siger fonden nu.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Borgerretsfonden besluttede i sidste uge efter henvendelse fra Civilstyrelsen at sløjfe støtten til Radio24syvs retssag om det DAB-udbud, som kanalen tabte til Radio Loud - men ifølge fonden er sagen endnu ikke afklaret. Det skriver Jyllands-Posten.

"Støtten er kun indstillet midlertidigt. Bliver vi enige med Civilstyrelsen om, at vores vedtægter tillader støtten, donerer vi selvfølgelig stadig pengene," siger Christen Sørensen, bestyrelsesmedlem i Borgerretsfonden, som håber, at spørgsmålet afklares i løbet af denne uge.

Radio24syv lukkede 31. oktober sidste år efter at have tabt udbuddet om en ny kulturkanal på DAB, som i stedet gik til ungdomsradioen Loud. Tre ugers tid senere stod det klart, at Borgerretsfonden ville betale tre mio. kr. til, at stationen kunne føre sag an mod Radio- og tv-nævnet, som har afgjort udbuddet.

Men Civilstyrelsen, som er Borgerretsfondens tilsynsmyndighed, mener ifølge Berlingske, at fondens donation er i strid med fondens egne vedtægter, som ifølge styrelsen ikke tillader støtte til "en juridisk person", som Peoplegroup Five, som ejede Radio24syv, vurderes til at være.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere