Ingen Berlingske-ansatte flytter med til Wunderkind

De medarbejdere hos Berlingske og BTMX, hvis arbejdsopgaver flyttes til Wunderkind, har alle valgt, at de ikke ønsker at flytte med.
Foto: Ritzau Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Foto: Ritzau Scanpix/Sarah Christine Nørgaard

Alle medarbejdere, der havde kurs mod at blive flyttet fra Berlingske og BTMX til bureauet Wunderkind, har sagt nej tak til at flytte. Det skriver Journalisten.

De berørte medarbejdere arbejder med sideopsætning af Berlingskes trykte titler. I første omgang drejede det sig om 32 ansatte, hvoraf 16 i første omgang tog en frivillig fratrædelse. De resterende 16 fik i sidste uge at vide, at der var plads til 14 af dem ved flytningen til Wunderkind. Men ingen har altså ønsket at flytte med fra Berlingske og BTMX til det eksterne bureau og har i stedet taget en fratrædelse.

Ifølge Marianne Fajstrup, tillidsrepræsentant for Berlingskes redaktionelle medarbejdere, handler det bl.a. om, at medarbejderne har haft svært ved at få klarhed over, hvilke vilkår de ville blive ansat under på Wunderkind af Anders-Peter Landert, direktør for Wunderkind.

"Han vil heller ikke rigtig sige noget om løn. Jeg kan godt forstå, hvis de føler, at de ikke får noget at vide," siger Marianne Fajstrup til Journalisten.

Anders-Peter Landert fortæller til Journalisten, at den manglende klarhed over arbejdsvilkår skyldes, at Wunderkind er i gang med at forhandle overenskomst med HK og Dansk Journalistforbund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også