Den danske medieverden strutter af vækstmuligheder, men det er usikkert, om tv følger med, siger analytiker. Den danske mediebranche strutter af sundhed. Det gælder ikke mindst indenfor de nye platforme, hvor Danmark har et forspring i forhold til andre europæiske lande, fordi vi er langt fremme med mobiltelefonforbrug, internetadgang og især udrulning af bredbånd. "Vi har høj penetration på mobiltelefoner og internetadgang, så vort udgangspunkt for yderlig medievækst er særdeles godt," vurderer John G. Sørensen, der er leder af PricewaterhouseCoopers' danske Entertainment & Media Practice. Den danske mediebranche lægger sig op af den generelle udvikling i den vestlige verden. PWC har netop gjort status på den globale situation. Konklusionen lyder, at medie- og underholdningsindustrien er i sin stærkeste position siden 2000 og vil opleve en samlet årlig vækst på 7,3 procent til 1.800 mia. dollar i 2009 ifølge PricewaterhouseCoopers' 'Global Entertainment and Media Outlook: 2005-2009'. Nok er de vestlige vækstrater pæne, men de når trods alt ikke op på de østeuropæiske, hvor udviklingen kommer fra et lavere niveau, og man ligger på 10-11 procent. Den danske medieverden nyder samtidig godt af den sunde danske økonomi. Når der er forbrugskøbekraft og vilje, er der også annoncører der investerer i annonceplads i medierne. Desuden har familierne råd til at investere mere i underholdningsprodukter. Det helt store gennembrud for de nye massemedieplatforme har vi imidlertid endnu til gode. "Vi bør ligge helt fremme i kapløbet om det store gennembrud. Dét definerer jeg som massiv distribution og forbrug af tv, radio, musik, spil og andet massemedieindhold på internet og telefonerne," siger John G Sørensen. Det eneste område, hvor Danmark næppe lægger sig først i feltet, er tv og radio. "Vi har et public service fortagende, der er offensivt på tv – og på radio og internet. Det betyder, at vi får mindre forbrug af de kommercielle medier, end de fleste andre vestlige lande. Danmarks Radio trækker seere væk fra de kommercielle medier." I visse europæiske lande lægger public service medier også en dæmper på det økonomiske vækstpotentiale, men i Danmark er forholdet særligt udtalt som følge af DRs stærke position. John G. Sørensen er således ikke så sikker på, hvor stærk den digitale tv-udvikling vil være i Danmark, hvor der ellers er stort potentiale for vækst med udsigten til langt over 20 fuldt landsdækkende tv-stationer, der sendes digitalt. Det er ikke alle indikatorer, der peger på vækst. Regeringen ønsker ikke en ren offentlig operatør af sendenettet – den såkaldte gatekeeper - omvendt har de private aktører indikeret, at de ikke skal nyde noget. Dertil kommer, at TV2 næppe er begejstrede for et digitalt sendenet, hvor de mister monopolet på fuldt landsdækkende tv, og at Danmarks Radio næppe kan eller bør finansiere hele projektet. "Vi må erkende, at driftsbetingelserne for det digitale sendesystem fortsat er meget usikre. Vi afventer en stribe politiske beslutninger. De vil afgøre i hvor høj grad digitalt tv bliver en vækstfaktor for den danske tv-branche. Derudover tyder meget på at overgangen til den digitale tv-platform flytter konkurrencedynamikken på tv, fordi vi sandsynligvis ender med et halvoffentligt konsortium, der skal drive systemet. Det påfører den private tv-distribution en ny alvorlig konkurrence."