Affæren om den svenske public service-station SVT og Sverigesdemokraternes formand, Jimmie Åkeson, har fået øjenbrynene op på mange i den danske medieverden. Uvidenhed om de svenske klageregler er udbredt, når man eksempelvis henviser til, at der står noget om demokrati og at være imod racisme i både svenske og danske regler.

Men vigtigheden af regler beror helt på, om nogen kontrollerer overholdelsen og kan pålægge sanktioner. Det kan man i Sverige, men stort set ikke i Danmark. Hvad er bedst for friheden?

Svensk medielovgivning giver enhver borger ret til at indgive klage over enkeltprogrammer til Granskningsnämnden over udsendelser i bl.a. de svenske public service-stationer SVT og SR. Typisk klager man over upartiskhed eller over, at saglighed, som er krævet i sendetilladelserne, mangler. Demokratikkravet skal ikke gælde for det enkelte program, men for det samlede udbud.

Alligevel kan Granskningsnämnden udtale kritik, hvis stationen ikke aktivt tager afstand fra brud på demokratikravet i en bestemt udsendelse. Det er ikke ganske logisk, men sådan er praksis. At der overhovedet findes et statsligt nævn, som kan udtale kritik af SVT, er den afgørende forskel til Danmark, som forklarer, hvorfor SVT er så vedholdende i denne sag.

I Danmark har vi intet Granskningsnämnd, og borgerne kan ikke klage over formodet brud på radio- og fjernsynsloven eller sendetilladelser. Vi har et Pressenævn, der anvender en medieansvarslov, som gælder for alle medier, men dels kan Pressenævnet ikke anvende radio- og fjernsynsloven, dels kan kun berørte personer klage til nævnet – ikke alle interesserede borgere.

DR uden for kontrol

Men vi har da et Radio- og tv-nævn. Og der tales meget om DR's public service-kontrakt, som politikerne lige nu er ved at formulere. Og TV 2 har da en tilladelse, de skal overholde.

Realiteten er, at DR er helt uden for kontrol. Radio- og tv-nævnet har ikke ret til at behandle klager over indholdskravene til DR – bortset fra skjult reklame. Det er i praksis umuligt at rejse en sag ved domstolene om brud på radio- og fjernsynsloven. Public service-kontrakten er politiske målsætninger, ikke et retsdokument, og DR skal "bare" aflægge et public service-regnskab om overholdelsen af de kvantitative krav – ikke om, hvordan man støtter demokrati eller hindrer racisme eller er mangfoldig.

Radio- og tv-nævnet skal end ikke godkende dette eller spørge kritisk til det, kun udsende en kommentar. Hvis der skal sanktioneres, sker det politisk. Hvis Dansk Folkeparti havde haft juridisk adgang til at klage konkret over 1864-serien eller Historien om Danmark (to programmer, som DF stillede sig kritisk overfor, red.), havde partiet ikke haft argumenter for at beskære DR med 20 pct. "Det tager vi op ved næste medieforlig," som partiet truende sagde – og gjorde.

Tilsyn med TV 2

For TV 2/Danmark er forholdet lidt anderledes, fordi stationen har en sendetilladelse udstedt af kulturministeren til Kulturministeriets egen tv-station TV 2. Her skal Radio- og tv-nævnet føre tilsyn med, at tilladelsen overholdes. Det er aktivt kun sket én gang ved Triple A-sagen i 2005 (hvor TV 2 omtalte en formentlig ikke-eksisterende bande, red.).

Borgerne kan ikke indgive klage, og Nævnet er ikke udfarende i sit tilsyn. Godkendelsen af TV 2's public service-beretning er lige så passiv, som tilfældet er for DR. Skulle der ske brud på sendetilladelsen, er det ikke op til Radio- og tv-nævnet at inddrage tilladelsen, som det ellers er reglen, men at råde ministeren til at gøre det eller ikende en erstatning. Ministeren skal så inddrage sin egen tilladelse.

Man kan synes, svenskerne binder deres radio og tv-stationer op på at overholde krav, vi ikke ville kunne lide. Man kan omvendt mene, det er demokratisk, at borgerne i Sverige kan indgive klage, eller at det truer demokratiet med alt det klageri. Man kan også mene, at det danske system, hvor der ikke er juridiske klagemuligheder, men kun politisk brutalisme, er underligt enevældigt. DR har ingen retsgarantier over for utilfredshed, og politikerne har frit spil.

Jeg troede tidligere, at det danske system uden klagemuligheder var bedst for programfriheden. Men nu er jeg ikke så sikker. Hvis staten vil sætte grænser eller stille krav om aktivt modspil, så lad det blive synligt ad juridisk vej. De ubestemte grænser er farlige for friheden, når der ikke er basal tillid og respekt mellem politikere og broadcastere.

SVT inviteres alligevel til valgfest hos Sverigedemokraterna

Svensk tv skifter valgredaktør efter kontrovers med Åkesson

Sverigedemokrater boykotter stats-tv efter værts kritik

Svensk parti kræver undskyldning efter SVT tog afstand