For over ti år siden blev offentlighedsloven ændret, og siden er den af kritikere blevet beskyldt for at være en lukkethedslov.

Kritikken går på, at den afskærer borgere og medier fra indsigt i regeringens og ministeriers arbejde. Men nu vil regeringen og flere partier ”undersøge mulighederne” for at skabe øget offentlighed ved igen at se på offentlighedsloven.

Det fremgår torsdag af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

”Det er helt centralt i vores demokrati, at der er adgang til aktindsigt i myndigheders arbejde. Samtidig er der behov for et vist fortroligt rum i forbindelse med, at der skal forberedes politiske beslutninger,” siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Regeringen har allerede varslet, at den vil nedsætte et udvalg, som skal skabe grundlag for et forslag til en ny offentlighedslov. Nu er Danmarksdemokraterne, De Konservative og De Radikale med på idéen.

Det skal give offentligheden bedre mulighed for at få indsigt i processerne i de politiske beslutninger. Det fremgår af regeringsgrundlaget, som blev fremlagt i december 2022.

Kritikere mener, at loven skaber lukkethed, mens tilhængere mener, der er behov for fortrolighed.

Der er tidligere gjort forsøg på at samle et flertal i Folketinget for at ændre loven. I 2019 slog det fejl, fordi modstanderne af den nuværende lov ikke kunne ens om, hvad den skulle ændres til.

Venstre er glad for, at arbejdet snart kan gå i gang.

”Venstre har gennem lang tid krævet en langt mindre lukket offentlighedslov. Derfor er det et stort og vigtigt skridt, at der nu nedsættes et sagkyndigt udvalg,” siger offentlighedsordfører Jan E. Jørgensen (V) i meddelelsen.

SF har også kæmpet for øget offentlighed, men er ikke en del af aftalen.

”Vi har ikke brug for endnu en syltekrukke, og vi har tabt tilliden til, at regeringsvante partier reelt vil mere åbenhed. Vi har undersøgelser nok, men mangler handling,” skriver retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) på det sociale medie X.

Folketingets Ombudsmand har tidligere konkluderet, at indsigt i politikernes arbejde er blevet væsentligt indskrænket.

I 2020 anbefalede Ytringsfrihedskommissionen at ændre loven.

Ifølge kommissionen gjorde loven det sværere at holde politikere i ørerne, og det har medført en markant indsnævring i adgangen til aktindsigt, at loven blev ændret fra 2014.

De to traditionelle magtpartier - Socialdemokratiet og Venstre - har tidligere afvist at ville ændre loven. Men i 2021 lød der nye toner fra Venstre efter coronakrisen.

En udredningsgruppe anbefalede kort forinden at ændre loven efter at have gennemgået regeringen og myndighedernes håndtering af coronaens indtog i Danmark.

Den redegjorde for, at beslutningen om at lukke store dele af Danmark ned i marts 2020 primært blev truffet i Statsministeriet. Men det var svært at få indsigt i beslutningerne.

Efter kras kritik fra Minkkommissionen lagde statsminister Mette Frederiksen (S) op til at give bedre adgang til aktindsigt i 2021.

Men da forslaget kom, var det ikke en lempelse, lød det fra eksperter. Tværtimod ville det blive lettere at afvise anmodninger om aktindsigt.

Udvalget, som regeringen nedsætter, skal bestå af repræsentanter fra medierne, myndigheder samt eksperter.

Udvalget drøfter tidshorisonten på sit første møde. Senest i andet halvår af 2024 vil partierne have en status.